• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kolesterol

Oprindelig forfatter StSt Seneste forfatter Redaktionen

kolesterol, cholesterol, C27H46O, hvidt, voksagtigt stof, der indgår som en nødvendig bestanddel af cellevæggen hos dyr og mennesker. Desuden findes kolesterol i blodets fedtholdige proteiner (lipoproteiner).

I meget høj koncentration findes kolesterol i de forsnævringer af pulsårerne, der kan medføre åreforkalkning. Dette ses fx ved hjertekransåresygdom, bl.a. blodprop i hjertet.

Hos planter forekommer kolesterol kun i meget lave koncentrationer.

Biokemi

Kolesterol er uopløseligt i vand, men letopløseligt i organiske opløsningsmidler og hører dermed til fedtstofferne. Kolesterol kan dannes i dyriske celler ud fra simple molekyler ved mere end 20 forskellige mellemtrin og de dertil hørende enzymer, hvoraf et enkelt i særlig grad regulerer kolesterolnydannelsen og kan hæmmes med lægemidler. Mange celler kan optage kolesterol fra blodet vha. et særligt bindingsprotein (receptor) i cellemembranen.

Nydannelsen af kolesterol i cellen og cellens optagelse af kolesterol fra blodet er samordnet på en sådan måde, at cellens kolesterolindhold holdes konstant.

Ordet kolesterol kommer af græsk chole 'galde' og stear 'talg, fedt' og -ol.

Omsætning

Størstedelen af menneskets kolesterol dannes i og udskilles af leveren, en del heraf omdannet til galdesyrer. En meget lille del omdannes til D-vitamin samt køns- og binyrebarkhormoner.

I blodet forekommer kolesterol ikke frit, men bundet til forskellige lipoproteiner, HDL, LDL og VLDL. Disse betegnelser stammer fra anvendelse af ultracentrifugering til adskillelse af lipoproteinerne, således at de tungeste med stor massefylde (High Density Lipoprotein) lejres nederst, mens de letteste (Very Low Density Lipoprotein) pga. stort fedtindhold lejres øverst og LDL (Low Density Lipoprotein) herimellem. LDL, som normalt bærer størstedelen af blodets indhold af kolesterol (LDL-kolesterol), dannes i leveren.

Annonce

Antallet af de receptorer i leveren, der optager LDL fra blodet til videre udskillelse via galden og tarmen, er nedsat til ca. halvdelen ved arvelig hyperkolesterolæmi, som forekommer hos ca. 0,2 % af befolkningen i Danmark. Disse personer har derfor en høj koncentration af LDL-kolesterol i blodet og har dermed højere risiko for at udvikle åreforkalkning.

Kolesteroltallet hos de fleste voksne danskere er 4-8 mmol/l med 70-80 % som LDL-kolesterol, 20-30 % som HDL-kolesterol og den lille resterende del som VLDL-kolesterol. Børn har et lavere kolesteroltal end voksne.

Kostens betydning

En mindre del af blodets kolesterolindhold stammer fra kosten, fx fra æggeblommer, som indeholder store mængder kolesterol, mens den største andel dannes i leveren. Kostens indhold af en række mættede fedtsyrer, bl.a. i mælkefedt og kød, er af afgørende betydning for blodets koncentration af LDL, som øges i takt med større indtagelse. I danskernes kost stammer 16-18 % af energien fra mættet fedt, og kolesterolindtagelsen er på ca. 400 mg om dagen.

En ændring af kosten til en anbefalet sammensætning med mindre end 10 energiprocent mættet fedt og mindre end 300 mg kolesterol om dagen ville sænke befolkningens gennemsnitlige kolesterolniveau med 0,7 mmol/l. En sådan nedsættelse vil fastholdt over en årrække med stor sandsynlighed lede til en 20 % lavere forekomst af åreforkalkning i hjertet.

Åreforkalkning

Et stort kolesterolindhold i blodet, dvs. 8-16 mmol/l, kan ikke i sig selv mærkes. Det er først ved aflejringen af kolesterol i pulsårevæggen, at der opstår symptomer. Fra blodet trænger lipoproteinerne langsomt ind i pulsårevæggen og langsomt ud igen. I en åreforkalkningslæsion i en pulsårevæg findes store mængder LDL-kolesterol lige under det tynde cellelag, der danner grænsen mellem blod og pulsårevæg. Harskning (oxidation) af LDL-partiklen i pulsårevæggen er muligvis en forudsætning for, at partiklens kolesterol ophobes. Kolesterolophobningen kan forsnævre pulsåren og dermed give anledning til, at cellelaget over kolesterolophobningen brister. I bristningssåret kan blodet størkne og danne en blodprop. Sker det i hjertets kranspulsårer, kan blodproppen lukke blodtilførslen, hvorved en del af hjertemusklen går til grunde i form af et infarkt.

Transporten af kolesterol fra blodet ind i pulsårevæggen øges med stigende kolesterolkoncentration i blodet, men også pulsårevæggens egenskaber er af betydning for, om der udvikles en kolesterolophobning, hvilket oftest forekommer hos mænd. En række af disse egenskaber er arvelige, men nogle er også påvirkelige af livsstilsfaktorer, fx kost og tobaksrygning.

HDL-partiklerne er mindre end LDL og trænger lettere ind og ud af pulsårevæggen. HDL kan således muligvis fjerne allerede aflejret kolesterol og dermed modvirke åreforkalkning. Af samme grund er HDL-kolesterol blevet benævnt "det gode kolesterol", mens LDL-kolesterol er blevet kaldt "det onde kolesterol". Ved konstatering af et højt kolesteroltal er det derfor af betydning at kende fordelingen på HDL- og LDL-kolesterol. Mens kostændring og behandling med lægemidler kan påvirke blodets LDL-kolesterol, er dets indhold af HDL-kolesterol stort set konstant, men med en betydelig variation fra person til person. Hos overvægtige personer vil et vægttab øge koncentrationen af HDL-kolesterol.

Behandling af hyperkolesterolæmi

Pulsårevæggen hos en person, der allerede har åreforkalkning, er særlig følsom for blodets kolesterolindhold. Hos en sådan person tilrådes det, at blodets kolesterolindhold er lavere end ca. 5 mmol/l. Dette er lavere end det tal, der tilrådes en person, der formodes at have robuste pulsårer, bl.a. pga. arvelige egenskaber og sund levevis. Grundpillen i forebyggelse af åreforkalkning hos personer, der har høj risiko for at få denne sygdom, og i behandling af dem, som allerede har den, er en kostændring, der kan nedsætte blodets kolesteroltal.

En kost, der daglig indeholder 5-6 stykker frugt eller grønt, inklusive kartofler, fisk to gange om ugen og mindre end ti energiprocent mættet fedt, synes at have en forebyggende virkning. Denne virkning udspiller sig dels over blodets kolesterolindhold, dels over endnu ukendte faktorer. Personer, der allerede har haft symptomer på åreforkalkning, kan ved en behandling med lægemidler, der nedsætter blodets kolesterolindhold, opnå en yderligere forebyggelse af åreforkalkning.

Læs også om kolesterolsænkende lægemidler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Stender: kolesterol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108103