Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

børneernæring

Oprindelig forfatter KFMi Seneste forfatter Redaktionen

Børneernæring har betydning for børns vækst og udvikling samt for risikoen for sygdomme både i barndommen og senere i livet. Dette gælder især i de første leveår og i puberteten, hvor væksthastigheden er stor. Dyreforsøg har vist, at fejlernæring tidligt i livet kan forårsage permanente ændringer i stofskiftet.

De første ca. 6 måneder af barnets liv er modermælk den naturlige og bedste ernæring, se amning. Foruden næringsstoffer indeholder modermælken bl.a. immunologiske faktorer, der beskytter barnet mod infektioner, samt vækstfaktorer og hormoner, der har betydning for barnets udvikling. Hvis barnet ikke kan ammes, bør modermælkserstatning være den eneste ernæring frem til 4-6-månedersalderen, hvor barnet er parat til at begynde med skemad.

Overgangskosten introduceres langsomt: Frugtmos, grød, grøntsagsmos og fra 6-månedersalderen små mængder kød og fisk. Fra 9-12-månedersalderen tilvænnes barnet langsomt til familiens mad. Der kan suppleres med modermælk eller modermælkserstatning. Før 1-årsalderen tilrådes ikke større mængder af almindelige mælkeprodukter. For at kosten ikke skal blive for ensidig efter 12-månedersalderen, bør mængden af mælkeprodukter ikke overstige 1/2 liter om dagen. "Mælkedrankere", dvs. børn, der drikker store mængder mælk, har risiko for at udvikle jernmangel, fordi jernindholdet i komælk er lavt. Fra 3-årsalderen kan kosten følge de retningslinjer for en sund kost, som gælder større børn og voksne.

Annonce

Fordi de skal vokse og er mere fysisk aktive, har små børn et betydelig større energibehov end voksne udregnet pr. kg kropsvægt. De skal derfor spise relativt større mængder mad; et 1-årigt barn spiser dagligt mad, der vejer 10 % af kropsvægten. Derfor er det nødvendigt med mange måltider. Hvis kosten er fedtfattig og dermed energifattig, skal der endnu større mængder til, hvilket små børns maver kan have svært ved at rumme. Derfor anbefales det at sikre tilstrækkeligt fedt i kosten til de 0-3-årige. Tidligere lagde man meget vægt på børns proteinbehov, men de fleste danske børn får 2-3 gange mere protein, end de behøver.

Den anbefalede daglige indtagelse af energi og udvalgte næringsstoffer. Mange børn kan dog klare sig med mindre uden at få problemer.
alder alder [år]0-½½-11-34-6
[kJ/kg*] energ42040040060
protein [g/kg*]1,91,61,21
A-vit. [µg]420400400500
C-vit. [mg]35354045
D-vit. [µg]1010105
E-vit. [mg]3456
thiamin [mg]0,30,50,70,9
riboflavin [mg]0,40,60,81
niacin [mg]58911
calcium [mg]360540600600
jern [mg]5101010
zink [mg]2356
* pr. kg legemsvægt
Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger

Udtalt mangel på vitaminer og mineraler er sjælden blandt danske børn. D-vitamintilskud anbefales i det første år, samt formentlig hele livet til børn med mørk hud, for at forebygge engelsk syge. Jernmangel kan medføre anæmi (blodmangel), og udtalt jernmangel i de første leveår kan hæmme udviklingen. Risikoen for jernmangel er størst i 6-24-månedersalderen samt hos piger, efter at de har fået menstruation. Hvis barnet i 6-12-månedersalderen ikke daglig får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning, bør jernmangel forebygges ved indtagelse af jerndråber. Til alle nyfødte anbefales indsprøjtning af 1 mg K-vitamin inden for de første par timer efter fødslen. Foruden disse tilskud tilrådes kun vitamin- og mineraltilskud, hvis barnet spiser en meget ensidig kost.

Overvægt, undervægt og psykologiske spiseforstyrrelser er de hyppigste ernæringsproblemer blandt danske børn. Mange spædbørn er buttede med store fedtdepoter, men mister dem, før de er 2-3 år gamle. Spædbarnsfedme medfører ikke som tidligere antaget en risiko for at blive overvægtig som voksen. Overvægtige skolebørn har derimod en øget risiko for at blive overvægtige som voksne og dermed at få diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre følgesygdomme. Overvægt hos større børn bør derfor forebygges og behandles med en kost med lavt fedtindhold og med rigelig motion.

Underernæring ses mest hos kronisk syge børn, men i de første leveår, hvor kravene til kosten er store, kan det også skyldes for lidt mad, fordi maden er kaloriefattig og derfor fylder for meget, eller fordi barnet har dårlig appetit som følge af gentagne infektioner eller pga. omsorgssvigt.

Føde er helt central i behovstilfredsstillelsen og dermed i personlighedsudviklingen, som påbegyndes ved det tidlige forhold mellem mor og barn. I familien er mad et fortætningspunkt for følelsesmæssige relationer, fordi måltidet samler familiemedlemmerne. Maden bliver derfor ladet med særlig betydning og er et almindeligt konfliktområde i børnefamilier. Derfor kan børns spiseproblemer også være udtryk for sociale og psykologiske problemer.

På verdensplan er underernæring en af de vigtigste årsager til alvorlige infektionssygdomme, retarderet udvikling og dødsfald blandt børn. Det anslås, at i størrelsesordenen 150 mio. børn globalt set lider af underernæring, fordi de får for lidt mad. Mangel på enkelte vitaminer og mineraler, såkaldt skjult underernæring, er årsag til, at flere hundredtusinde børn årligt bliver blinde (A-vitaminmangel), at måske 20 mio. er mentalt retarderede (jodmangel), og at halvdelen af børn i mange lande har blodmangel pga. jernmangel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Fleischer Michaelsen: børneernæring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53122