Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

proteasom

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

proteasom, stort, cylindrisk proteinkompleks, som på sin inderside bærer proteinnedbrydende enzymer. Proteasomer spiller en vigtig rolle ved elimineringen af de af en celles egne proteiner, som findes opløst i cellevæsken (cytosolen).

Ordet proteasom kommer af protease og græsk soma 'legeme'.

Proteasomaktivitet udløses af beskadigede proteiner eller af, at proteiner skal nedreguleres mhp. omstilling af cellens funktion. Proteiner bliver udpeget til nedbrydning i proteasomer ved at kobles til et lille protein, ubiquitin. Proteasomet bærer i enderne af sin cylinderstruktur en slusemekanisme, som kun tillader passage af således ubiquitinmærkede proteiner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: proteasom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146009