• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

væv

Oprindelige forfattere JDaM og JøMad Seneste forfatter Redaktionen

væv, i anatomien en samling af forskellige celletyper, der udgør en funktionel enhed: Eksempelvis er hud et værn mod omverdenen og fungerer som varmeveksler; muskler udfører mekanisk arbejde, fx bevægelse af kroppen; fedtvæv er et energidepot; knoglevæv fungerer som vægtstænger for muskler, beskytter andet væv, er depot for calcium og sæde for blodcelleproduktion; og bindevæv danner bl.a. ledbånd og beskyttende indre overflader, og det ligger omkring fx muskler. Se også organ.

Ordet væv kommer af oldnordisk vefr 'vævet stof', afledn. af germansk *wabja-.

Planter

De forskellige plantevæv er et resultat af vævsdifferentiering, hvor hver enkelt celle bliver specialiseret og mister sin alsidighed. Udgangspunket for alle vævstyper er ensartede, levende parenkymceller. For de fleste celler i styrkevæv og xylem er slutfasen et tab af organeller, dvs. at cellerne er døde, men fungerende. Væv kan hos planter inddeles i tre hovedtyper: overfladevæv, grundvæv og ledningsvæv.

Overfladevæv afgrænser planten udadtil og beskytter dens organer mod udtørring og angreb af dyr og mikroorganismer. Epidermis (overhud) er et enlaget væv, som dækker hele plantens overflade. Nogle celler i overhuden udvikles som læbeceller omkring spalteåbninger. Hvis planten har tykkelsesvækst, erstattes overhuden senere med korkvæv.

Annonce

Grundvæv ligger inden for overfladevævet og kan opdeles efter funktion. Parenkymvæv med grønkorn kaldes grøntvæv eller assimilationsvæv, og her foregår fotosyntesen. I parenkym med oplagringsfunktion oplagres forskellige vigtige stoffer, fx stivelse i stivelseskorn, oliedråber (sfærosomer) samt vand i vakuoler i vandvævets celler. Kollenkymvæv, der afstiver unge, voksende stængler og blade, er et levende styrkevæv. Sklerenkymvæv, der ligeledes er et styrkevæv, opdeles i lange taver og korte stenceller. Cellerne er døde og har hårde, stive cellevægge. Sklerenkymvæv afstiver plantedele, der ikke længere vokser, fx udvoksede, differentierede stængler og blade.

Den tredje hovedtype, ledningsvæv, er et transportvæv, der opdeles i to forskellige, sammensatte vævstyper: ved (xylem), der transporterer vand og næringssalte, og sivæv (phloem), som transporterer sukker, der er dannet ved fotosyntese. Ledningsvæv findes enten i form af ledningsstrenge i stængler og blade (bladnerver) eller som en søjle i grene og stammer. I begge vævstyper indgår spredte parenkymceller som forrådsvæv samt ved- eller basttaver som styrkevæv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Dahl Møller, Jørn Madsen: væv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181600