• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mastcelle

Oprindelig forfatter Röpke Seneste forfatter Redaktionen

mastcelle, særlig bindevævscelle, som især findes omkring små blodkar, kapillærer, under hud, slimhinder samt de serøse hinder, der beklæder mange af kroppens indre organer og hulheder. Mastcellelegemet er fyldt med små korn, granula, som indeholder bl.a. heparin og histamin, som henholdsvis hindrer blodets koagulation og udvider blodkarrene (kapillærerne).

1. led i ordet mastcelle kommer af tysk Mast 'fedning, rigelig fodring'.

Granulae kan udskilles af cellen ved forskellige påvirkninger, især ved antigen/allergen-binding til immunglobulin-E (IgE, se immunologi) på cellens overflade. De frigjorte stoffer gør kapillærerne utætte, således at der fx opstår lokal, kløende væskeansamling som ved nældefeber, og de glatte muskelceller og kirtler aktiveres, hvilket giver symptomer som høfeber (se pollenallergi) og astma. Mastcellernes aktivitet er således af stor betydning ved allergi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Röpke: mastcelle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122765