Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kortbølgebehandling

Oprindelig forfatter TMoeH Seneste forfatter Redaktionen

kortbølgebehandling, diatermi, lokal varmebehandling af bl.a. gigt- og muskelsmerter ved anvendelse af en højfrekvent vekselstrøm med en frekvens på 10-100 Mhz. Behandlingen foretages ved at påsætte elektroder over det væv, som skal behandles. En særlig form for behandling er med pulserende kortbølge; påvirkningen af vævet er da en elektromagnetisk påvirkning uden varmeudvikling.

Kortbølgebehandling bør ikke anvendes til gravide eller patienter med pacemaker. Behandlingerne har været anvendt til lokal smertebehandling, men der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for behandlingens effektivitet. Se også varmebehandling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Mørk Hansen: kortbølgebehandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110357