Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bindevævssygdomme

Oprindelig forfatter TMoeH Seneste forfatter Redaktionen

bindevævssygdomme, gigtsygdomme, der karakteriseres ved en betændelseslignende tilstand (inflammation) i bindevævet. Årsagerne til disse sygdomme kendes ikke, men ofte findes tegn på ændringer i immunsystemet, idet der optræder autoantistoffer, som er antistoffer rettet mod organismens egne vævsbestanddele (se autoimmunitet).

De fleste bindevævssygdomme opstår i alderen 20-50 år, men forekommer også hos børn og ældre. Sygdommene kan medføre symptomer fra mange organer såsom hud, led, muskler, blodkar, nerver, hjerte, lunger, tarmsystem og nyrer, og de ledsages ofte af almene symptomer som træthed og evt. feber. Flere af sygdommene kan medføre organforandringer, som kan give livstruende symptomer og derfor kræver intensiv behandling med binyrebarkhormon og lægemidler, der hæmmer immunreaktionen.

Sjøgrens syndrom er en sygdom, som medfører nedsat tåre- og spytproduktion. Den ses ofte som en sekundær lidelse til andre bindevævssygdomme og leddegigt.

Annonce

Lupus erythematosus disseminatus rammer især kvinder i 20-30-årsalderen. De mest almindelige symptomer er udslæt på kinder og næseryg (sommerfugleudslæt), ledsmerter, nyrepåvirkning og lungehindebetændelse. I blodet findes antistoffer mod cellekerner (ANA) og mod DNA. Bestråling med ultraviolette stråler, fx ved solbadning, kan forværre sygdomssymptomerne.

Sklerodermier en sygdom, der medfører, at huden bliver fortykket og stiv pga. øget dannelse af bindevævsfibre opbygget af kollagen. Også spiserøret kan angribes; dette kan medføre synkebesvær. Forandringer i blodkarrene kan bevirke anfald med "hvide fingre" (Raynauds syndrom) og sjældnere nyrepåvirkning, der kan ledsages af blodtryksforhøjelse.

Polymyositis er en inflammation i musklerne, som bliver svage, især omkring skulder- og hofteparti. Sygdommen kan påvises ved undersøgelse af en muskelbiopsi og ved elektromyografi. Muskelskaden kan måles ved at undersøge mængden af muskelenzymer, som frigøres til blodet. Hvis sygdommen er ledsaget af hudforandringer, specielt omkring øjnene eller ved knoerne, taler man om dermatomyositis.

Mixed Connective Tissue Disease (MCTD) er betegnelsen for en blandingssygdom, som viser sig ved samtidige tegn på flere af ovennævnte bindevævssygdomme. Ved denne sygdom findes høje værdier i blodet af antistoffer mod ribonukleoprotein (RNP).

Vasculitis (inflammation i blodkarrene) forekommer i mange forskellige former. Den hyppigste er arteritis temporalis, som angriber tindingepulsåren. Den er ofte ledsaget af symptomer på polymyalgia rheumatica med smerter i overarme og lår. Ved polyarteritis nodosa kan pulsårer i flere organer blive angrebet. Sygdommen kan vise sig ved sårdannelse i huden, nervebetændelse med føleforstyrrelser, nyrepåvirkning og ved blodtryksforhøjelse. Også hjerte og lunger kan påvirkes. Den meget sjældne Wegeners granulomatose angriber bihuler, lunger og nyrer.

Vasculitis med fx sårdannelser i huden kan også optræde sekundært til forskellige immunreaktioner. Det kan dreje sig om infektioner, overfølsomhedsreaktioner samt om flere bindevævssygdomme og leddegigt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Troels Mørk Hansen: bindevævssygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47211