Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kredsløbschok

Oprindelig forfatter EJac Seneste forfatter Redaktionen

kredsløbschok, kredsløbssvigt. I lægefaglige danske tekster, fx patientjournaler, betegner chok en psykisk tilstand, mens shock betegner det fysiske kredsløbschok.

Kredsløbschok er en akut indsættende, livstruende tilstand med svigtende kredsløb og utilstrækkelig vævsgennemblødning. En ældre definition på kredsløbschok som en tilstand med nedsat cirkulerende blodmængde i forhold til blodbanens rumfang forklarer nogle af de udløsende årsager.

Kredsløbschok kan have mange årsager, men har som fællestræk et lavt systolisk blodtryk, dvs. mindre end ca. 80 mm Hg. Opretholdelse af et normalt blodtryk fordrer en tilstrækkelig udpumpning af blod fra hjertet og en passende modstand i det perifere kredsløb; reduceres en eller begge funktioner, falder blodtrykket og gennemblødningen til organerne, cellerne får ikke tilført tilstrækkelig ilt og næringsstoffer, hvorfor cellernes stofskifte og funktion hæmmes eller ophører.

Annonce

Ordet chok kommer af fransk choc 'stød, konflikt', germansk ord, jf. engelsk shock 'stød'.

Kredsløbschok inddeles efter årsag i tilstande med utilstrækkelig udpumpning af blod (blødningschok og kardiogent kredsløbschok) og tilstande med nedsat modstand i kredsløbet (septisk, allergisk og smertebetinget kredsløbschok).

Blødningschok

Blødningschok (hypovolæmisk kredsløbschok) udløses af blodtab pga. blødning eller tab af vævsvæsker i forbindelse med læsioner, forbrændinger, store opkastninger, diarré eller indre væsketab ved fx bughindebetændelse. Risikoen for udvikling af kredsløbschok er størst ved et hurtigt blod- eller væsketab og er overhængende ved tab af ca. 1 l blod eller 4-5 l væske hos en voksen. Den chokerede person er bleg, koldsvedende, trækker vejret hurtigt, har hurtig, svag puls og lavt blodtryk (koldt kredsløbschok); med tiltagende kredsløbschok indtræder konfusion og bevidstløshed. Behandlingen er begrænsning af væsketab, blodtransfusion eller drop samt understøttende behandling af kredsløb og vejrtrækning, fx med ilt.

Kardiogent kredsløbschok

Kardiogent kredsløbschok opstår, når hjertets pumpeevne svigter, hvilket fører til faldende blodtryk og vævsgennemblødning. Dette ses ved akut myokardieinfarkt (se hjertekransåresygdomme), svækkelse af hjertemusklen pga. læsion, operation eller blodforgiftning, hjerteklapfejl, hjertetamponade og blodprop i lungerne. En patient med kardiogent kredsløbschok vil frembyde almene choksymptomer med lavt blodtryk, bleg, blåmarmoreret, kølig hud, hurtig, svag, evt. uregelmæssig puls samt desuden ofte tegn på akut hjertesvigt (hjerteinsufficiens), fx lungeødem og fremstående halsvener, og er hyppigt forpint, urolig og rastløs. Behandlingen er smertelindring, ilttilførsel, evt. respiratorbehandling, og kredsløbsunderstøttende lægemidler foruden behandling rettet mod evt. udløsende faktorer.

Septisk kredsløbschok

Septisk kredsløbschok kan udvikle sig ved blodforgiftning (sepsis), når bakterier eller andre mikroorganismer fra en lokaliseret betændelsesproces ad blodbanen sender bakterier (bakteriæmi) eller giftige produkter (toksæmi) rundt i kroppen. En patient med septisk chok har hyppigt høj feber og rød, blussende og varm hud som tegn på udvidelse af karbanen (varmt kredsløbschok). Ved chok og særligt ved septisk chok ses ofte påvirkning af organer eller organsystemer, der ikke fra første færd var inddraget i sygdomsprocessen, fx lunger (choklunge), nyrer (choknyre) eller forstyrrelser i blodets koagulation. Også hjertets pumpekraft kan svækkes (kardiogent chok).

Det septiske choks udvikling og grad vil afhænge af den udløsende årsag, personens alder og forekomst af andre svækkende sygdomme. Der sættes straks ind med antibiotika og kredsløbsunderstøttende behandling: drop, blodtransfusion, blodtryksøgende lægemidler foruden iltbehandling og evt. binyrebarkhormon. Opsporing af betændelsesprocessens udgangspunkt (fokus) og mulig kirurgisk behandling af denne iværksættes. Ved svigt af lunge- eller nyrefunktion kan respirator- eller dialysebehandling være nødvendig.

Allergisk kredsløbschok

Allergisk kredsløbschok (vasomotorisk kredsløbschok) udløses af en akut overfølsomhedsreaktion (anafylaksi), når fremmede stoffer (fx lægemidler, insektgifte) som antigener møder allerede dannede antistoffer i kroppen. Allergisk kredsløbschok forekommer sjældent, men kan ledsages af alvorlige symptomer, bl.a. vejrtrækningsbesvær og kramper. Hurtig indgriben med adrenalininjektion og drop er påkrævet.

Smertebetinget kredsløbschok

Smertebetinget kredsløbschok (neurogent kredsløbschok) kan optræde ved alvorlige forbrændinger eller udbredte læsioner og kræver hurtig, intensiv smertebehandling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Jacobsen: kredsløbschok i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110886