Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hypertermi

Oprindelig forfatter OErd Seneste forfatter Redaktionen

hypertermi, forhøjelse af legemstemperaturen pga. øget varmetilførsel, øget varmeproduktion eller nedsat varmeafgivelse. Temperaturen reguleres hos mennesker inden for snævre grænser omkring 37 °C, se feber. Der dannes varme som et biprodukt ved alle stofskifteprocesser i kroppen, og varme kan tilføres udefra, fx ved ophold i en sauna. Der afgives varme via huden, og varmetabet reguleres ved ændringer i hudens blodgennemstrømning. Hvis varmetilførsel og varmeproduktion overstiger varmetabet, vil temperaturen stige.

Temperaturstigning til over 41 °C er livsfarlig pga. skader på de indre organer (hjerne, hjerte, lever, nyre og tarm) samt på muskulaturen. Symptomerne kan bestå i sløring af bevidstheden, svimmelhed, smerter i maven og musklerne, uregelmæssig puls, kramper samt koagulationsforstyrrelser med blødningstendens.

Ordet hypertermi kommer af hyper- og græsk therme 'varme'.

Hypertermi ses ved hedeslag, sygdomme i hjernen, infektionssygdomme, forhøjet stofskifte pga. skjoldbruskkirtelsygdom, heroinforgiftning samt som bivirkning ved behandling med en bestemt type psykofarmaka (neuroleptika). En særlig form betegnes malign hypertermi, der er en genetisk lidelse, som kan optræde under anæstesi med anvendelse af det muskelafslappende lægemiddel suxameton. Symptomerne ved malign hypertermi skyldes en akut stigning af calciumindholdet i muskelcellerne. Hvis der optræder malign hypertermi, afbrydes bedøvelsen, og der gives et lægemiddel, som nedsætter calciumkoncentrationen. Siden 1985 har der ikke været dødsfald pga. malign hypertermi i Danmark. Personer med mistænkt malign hypertermi og deres slægtninge undersøges ved udtagelse af muskelvæv (muskelbiopsi), hvorved personer med tendens til malign hypertermi kan udpeges. Disponerede personer kan bedøves med anæstesimidler, som ikke medfører malign hypertermi. I en del tilfælde findes gendefekten på kromosom nr. 19, men påvisning heraf ved DNA-analyse vanskeliggøres ved, at man kun kender få af mutationsformerne.

Annonce

Inden for kræftbehandling anvendes induceret lokal hypertermi kombineret med strålebehandling og/eller kemoterapi til behandling af visse svulsttyper.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Ørding: hypertermi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94849