Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

socialpsykologi

Oprindelige forfattere PSJ og RKu Seneste forfatter Redaktionen

Socialpsykologi. Den amerikanske sociolog Charles H. Cooley.

Socialpsykologi. Den amerikanske sociolog Charles H. Cooley.

socialpsykologi, videnskabelig disciplin, der udforsker samspillet og den gensidige påvirkning mellem individet og dets sociale omgivelser. Vigtige begreber i socialpsykologien er rolle, normer, holdning, gruppe, attribution, organisation og institution.

I socialpsykologien fokuseres på personen, processen eller de sociale omgivelser. Der skelnes mellem en psykologisk og en sociologisk socialpsykologi. I førstnævnte rettes interessen fortrinsvis mod den sociale omverdens indflydelse på individet (motivation, følelser, holdninger). Centrale skikkelser inden for denne retning er amerikanerne Gordon W. Allport, Solomon Asch og Leon Festinger.

Den sociologisk orienterede socialpsykologi beskæftiger sig navnlig med 1) hvad der sker mellem de implicerede personer i et socialt samspil (se social kontrol) samt 2) organisationers og institutioners betydning for individers handlinger og livsværdier.

Annonce

Ledende skikkelser inden for den sociologisk orienterede socialpsykologi er bl.a. amerikanerne Theodor M. Newcomb (1903-84), G.H. Mead og Erving Goffman samt europæerne Serge Moscovici (f. 1925), Henri Tajfel (22.6.1919-3.5.1982) og Peter Brückner (1922-82).

Socialpsykologien opstod omkring år 1900, hvor forholdet mellem individ og samfund blev opfattet som problematisk, ikke mindst som følge af industrialismens fremvækst. Ikke tilfældigt udkom i samme tidsrum en række sociologiske værker, der fokuserede på denne adskillelse mellem individ og samfund: Émile Durkheim analyserede spændingsfeltet mellem individ og samfund; Charles H. Cooley (1864-1929) påviste primærgruppers (fx familiens og børnelegegruppers) betydning for dannelse af værdier; Georg Simmel analyserede magtrelationer. Sidstnævnte blev siden hen inspirationskilde til en række eksperimentelle undersøgelser. Gabriel Tarde var den første, der udgav en bog om faget socialpsykologi (1898), efterfulgt i 1908 af William McDougall og E.A. Ross (1866-1951).

En hastig udvikling af socialpsykologien, specielt inden for gruppepsykologi, fandt sted under og efter 2. Verdenskrig. Af stor betydning for denne udvikling var den tyske socialpsykolog Kurt Lewin, der ved nazisternes magtovertagelse emigrerede til USA. Han var med til at udvikle gruppedynamikken og aktionsforskningen.

Som anvendt disciplin spiller socialpsykologien en central rolle inden for børne- og ungdomsområdet, socialiseringsprocesser, evalueringer, teambuilding, indsats mod mobning, konfliktløsninger, psykologisk krigsførelse og mediepropaganda.

Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig endvidere med analyser af sociale, etniske og kønsrelaterede problemer. Vigtige forskningsretninger inden for socialpsykologien er bl.a. handlingsteorier, rolleteorier, etnometodologi, symbolsk interaktionisme, kritisk psykologi og socialkonstruktionisme. Den sidstnævnte hævder, at sociale fænomener er socialt konstrueret og dermed kun kan forstås ud fra deres historiske og kulturelle kontekst.

Socialpsykologien har igennem de første årtier været domineret af amerikansk forskning, og først i slutningen af 1960'erne opstod der en europæisk socialpsykologisk tradition med forskere som Henri Tajfel (1919-1982), Serge Moscovici (1925-2014) og Joachim Israel. Hvor den amerikanske tradition hovedsagelig sigter mod analyse af individer eller særlige situationer, medinddrager europæerne også sociale positioner, samfundsforhold og ideologiske påvirkninger.

Socialpsykologiens metoder er delvis de samme som dem, man finder inden for psykologien og sociologien. Specifikke socialpsykologiske metoder udvikledes i forbindelse med studier af gruppedynamiske processer.

Eksperimentelle undersøgelser spillede en stor rolle i den tidlige socialpsykologi. Hovedparten af disse blev gennemført med studerende som forsøgspersoner, selvom disse ikke er repræsentative for befolkningen.

I begyndelsen af 1970'erne rettede blandt andre Henri Tajfel og Kenneth J. Gergen (f. 1934) betydelig kritik imod de socialpsykologiske eksperimenters relevans. Det blev fremhævet, at eksperimenterne foregik i et socialt vakuum og derved reducerede og forvrængede den sociale verdens kompleksitet og kontekstualitet, samt at social aktivitet er historisk og kulturelt betinget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Schultz Jørgensen, Rolf Kuschel: socialpsykologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161804