• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

personlighed

Oprindelig forfatter BKatz Seneste forfatter Redaktionen

Personlighed. Tegneren Anne-Marie Steen Petersen har understreget de karakteristiske ansigtstræk i sin karikatur af Uffe Ellemann-Jensen, samtidig med at hun giver sin egen tolkning af personligheden bag den fysiske fremtræden ved at lade ham posere som Solkongen i Hyacinthe Rigauds maleri Ludvig 14. (1701, Louvre). Tegningen fra Ekstra Bladet 1983 havde titlen Intet over og intet ved siden af.

Personlighed. Tegneren Anne-Marie Steen Petersen har understreget de karakteristiske ansigtstræk i sin karikatur af Uffe Ellemann-Jensen, samtidig med at hun giver sin egen tolkning af personligheden bag den fysiske fremtræden ved at lade ham posere som Solkongen i Hyacinthe Rigauds maleri Ludvig 14. (1701, Louvre). Tegningen fra Ekstra Bladet 1983 havde titlen Intet over og intet ved siden af.

personlighed, de egenskaber, som er et menneskes særpræg. I dagligdagen anvendes betegnelsen personlighed gerne på to måder: Enten for et menneskes mere overfladiske offentlige fremtræden som jovial, charmerende osv. og for dets måde at udføre en rolle på. I disse betydninger nærmer personlighed sig de sider af begrebet person, der henviser til at bære en maske til skue (se også persona).

Eller betegnelsen vedrører sådanne egenskaber, hvorved et menneske udskiller sig fra flertallet ved fremtrædende kvaliteter. Man taler således om personlig udstråling, en farverig, handlekraftig, etisk, kreativ etc. personlighed.

I personlighedspsykologi benyttes ikke sådanne normative udtryk; her forstår man ved personlighed helheden af de centrale og forholdsvis varige egenskaber hos et menneske, der karakteriserer dets individuelle væremåde og adskiller det fra andre. Undertiden bruges udtrykket karakter da også synonymt med personlighed.

Annonce

Personlighedspsykologi

Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der omhandler det individuelle særpræg ved den menneskelige personlighed. Fagområdet undersøger de centrale og forholdsvis varige egenskaber ved et menneske, som karakteriserer dets væremåde og adskiller denne fra andres.

Fx er nogle mennesker gennemgående udadvendte, mens andre er mere reserverede, nogle er frejdige og andre sky, nogle omhyggelige og andre sløsede osv.

Når sådanne egenskaber synes at være nogenlunde stabile over tid og kun ændres langsomt (om overhovedet) samt giver sig nogenlunde ensartede udslag i mange situationer (men ikke nødvendigvis alle), kendetegner de den pågældende og er medvirkende årsager til dennes fremtræden og adfærd.

Desuden undersøger personlighedspsykologien disse særprægs sammenhæng med kognition, følelser, motivation og andre domæner af det mentale liv.

Mange slags menneskesyn og alle psykologiens retninger eller skoledannelser er repræsenteret i personlighedspsykologien. Fremkomsten af moderne personlighedspsykologi dateres til 1930'ernes USA ved Gordon Allport og Henry A. Murray, men både før og efter dem udgør forskellige versioner af psykoanalyse fra Sigmund Freud og fremefter vægtige dele af faget, som imidlertid har en lang historie.

Personlighedstyper

Den tidligste personlighedspsykologi beskrev mennesker som typer, og typologien går helt tilbage til den græske antik hos Theofrast, som forfattede skitser af "den nærige", "den forfængelige" og en god snes andre markante "karakterer", der er det græske ord for personlighed.

Sådanne typer kendes også fra Molières og Ludvig Holbergs komedier, men i det hele taget er store dele af dramatikken og romanlitteraturen personlighedspsykologi i fiktionsform.

Fra antikken stammer også de fire temperamentstyper: den melankolske, den flegmatiske, den koleriske og den sangvinske, der stadig indgår som komponenter i nogle personlighedspsykologiske teorier, fx hos Hans Jürgen Eysenck (se de fire temperamenter).

Der har været foreslået mange andre typologier gennem tiderne (se konstitutionslære), herunder kuriøse varianter som astrologiens stjernetegn (fisk, vædder osv.). Søren Kierkegaard gav sine tre stadier på livets vej (det æstetiske, det etiske og det religiøse) skikkelse af en slags typologi.

Nævnes kan også C.G. Jungs typelære, på grundlag af hvilken der er udformet det i erhvervslivet meget anvendte redskab til typebestemmelse benævnt Myers-Briggs Type Indicator (se også psykologisk typologi).

Personlighedstræk

Mange typologier giver et skematisk forenklet og dermed fortegnet billede af personligheden. Derimod er en multidimensional beskrivelse af mennesker vha. personlighedstræk udbredt.

Personlighedstræk er varige egenskaber som fx de allerede nævnte frejdig og sky, der gennemtrænger et individs tanker og adfærd. Til forskel fra typologier antages trækkene at udgøre et kontinuum, således at meget få mennesker — om overhovedet nogen — kun er frejdige eller kun sky og derfor kan siges at repræsentere en type. De allerfleste befinder sig snarere et sted på kontinuet fra frejdig til sky.

Endvidere udgør denne trækdimension kun én blandt mange ved personligheden ved siden af fx rolig-ilter, tillidsfuld-mistænksom, impulsiv-behersket etc., som skærer hinanden på kryds og tværs, og hvoraf nogle er mere fremherskende hos individet end andre.

Sådanne personlighedstræk optræder desuden sammen i mønstre. Hvis det fx viser sig, at de fleste mennesker, der umiddelbart opfattes som behagelige, ved nøjere undersøgelse tillige ofte viser sig at være varme, generøse, tillidsfulde, ligefremme, uselviske, samarbejdsvillige, hensynsfulde, medgørlige og beskedne, udgør disse træk en klynge med større forklaringskraft for pågældendes adfærd end hvert af trækkene for sig.

Den modsatte klynge på denne dimension fremviser egenskaberne kulde, uvenlighed, hårdhjertethed, karrighed m.m., og alle mennesker befinder sig et eller andet sted langs dette kontinuum, et sted, der naturligvis også medbestemmes af de vilkår og krav, som den konkrete situation frembyder.

Der har været fremsat adskillige trækteorier, og den seneste med for tiden betydelig tilslutning hos mange personlighedspsykologer er en sådan femfaktor-klyngeteori.

Antagelsen er, at blot fem dimensioner er tilstrækkeligt til at beskrive kernen i de fleste menneskers personlighed. Det drejer sig om graden af behagelighed, udadvendthed, samvittighedsfuldhed, følelsesmæssig stabilitet og åbenhed for nye erfaringer, idet hver af disse dimensioner er sammensat af et antal mere specifikke træk, jf. eksemplet ovenfor.

Det er en almindelig opfattelse i personlighedspsykologien, at selvom situationsfaktorer, sociale påvirkninger og erfaringer opbygget gennem livsløbet bestemmer menneskets adfærd et langt stykke vej, så spiller også medfødte anlæg en betydelig rolle for udviklingen af temperament og stabile personlighedstræk.

Stabilitet er reglen snarere end undtagelsen, men naturligvis undergår personligheden ændringer. Det sker normalt gradvis over livsløbet, undertiden dog pludseligt som følge af beslutninger og eksistentielle valg eller af intense oplevelser (fx vækkelser) eller i løbet af en kortere periode af selvransagelse, eksempelvis gennem psykoterapi.

Ændringer af personligheden er lige så interessante som stabilitet, men nøjere eftersyn viser, at forandringen snarere består i en reorganisering eller omstrukturering af personlighedens hidtidige komponenter end om tilkomsten af helt nye.

Der er tale om en udvikling, selv når den foregår tilsyneladende abrupt, ikke om en genfødsel, skønt det i sjældnere tilfælde kan opleves sådan.

Fagets placering

Personlighedstræk er ikke de eneste komponenter af det individuelle særpræg, som personlighedspsykologien undersøger. Dertil kommer kognition, følelser, motivation (de fleste former for personlighedspsykologi udgør også (og nogle er endda) fortrinsvis selvstændige motivationsteorier), holdninger, identitet og selv.

Disse fænomener udforskes ikke kun mht. deres individuelle særpræg, men også hvad angår deres generelle principper. Hertil kommer samspillet mellem menneskets biologiske grundlag, sociale relationer og udviklingsforløb gennem livet, herunder det omstridte spørgsmål, hvor stor betydning begivenheder i de tidligste år har for den voksne personlighed.

Det ideale mål er således et samlet billede af hele individet som unitas multiplex eller den individuelt særegne, men sammenhængende organiserede enhed i mangfoldigheden af hele et menneskes mentale liv.

Således forstået opfatter nogle psykologer personlighedspsykologien som psykologiens centrale disciplin og ikke kun som et fagområde sideordnet andre i psykologien, fordi den da udgør den overordnede og integrerende teoretiske ramme for alle de psykologiske discipliners undersøgelse af mennesket.

Til gengæld lever ingen eksisterende personlighedspsykologi op til denne høje ambition, som nogle retninger i psykologien da også undsiger til fordel for studier af afgrænsede dele af personligheden.

Ud over umiddelbar observation og beskrivelse af menneskers optræden i dagligdagens gøremål og betroelser i den fri konversation samt de erfaringer, der kan indvindes gennem den tilrettelagte terapeutiske, rådgivende eller konsultative samtale, har personlighedspsykologien udviklet en række metoder til hurtigere og mere systematisk bestemmelse af menneskers særpræg.

Det drejer sig om teknikker til kortlægning af individets oplevelsesverden, fantasiliv, ubevidste motiver, forsvarsmekanismer og udviklingshistorie. Der kan bl.a. anvendes registrerede observationssituationer, kontrollerede eksperimenter, opgaveløsninger, rollespil, åbne eller strukturerede interview, spørgeskemaer, forskellige slags målingsskalaer til vægtning af styrken af egenskaber og indbyrdes rangordning af dem, selvvurderingsinstrumenter samt et omfattende sortiment af prøver eller test (føromtalte Myers-Briggs Type Indicator er kun en ud af hundreder) m.m. Se også personlighedsforstyrrelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boje Katzenelson: personlighed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141035