Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kritisk psykologi

Oprindelig forfatter BKatz Seneste forfatter Redaktionen

kritisk psykologi, Berlinerskolen, tysk, marxistisk orienteret retning i psykologien inspireret af bl.a. den sovjetiske kulturhistoriske skole, som søger at forstå menneskets psyke i lyset af både evolutionære og samfundsmæssige betingelser. Retningen antager, at mennesket har et naturhistorisk tilblevet væsen som art, samtidig med at de aktuelle samfundshistoriske forhold i en given kultur med nødvendighed udvikler eller hæmmer visse sider af menneskets væsen, således at der fremkommer bestemte former for bevidsthed, tænkning, følelser, behov m.m. frem for andre mulige.

Retningens førende skikkelse er Klaus Holzkamp (1927-95), og dens politiske målsætning er at frigøre mennesket fra undertrykkelsen i det kapitalistiske samfund ved at sætte det i stand til at øve bevidst indflydelse på sine livsvilkår.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boje Katzenelson: kritisk psykologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111273