Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gruppe

Oprindelig forfatter RKu Seneste forfatter Redaktionen

gruppe, i socialpsykologien defineret som to eller flere individer, der i en periode forsætligt interagerer, sprogligt eller ikke-sprogligt. Sådanne grupper benævnes også sociale grupper.

Tidsaspektet adskiller de sociale grupper fra kvasigrupper som opløb og mennesker i venteværelse. Interaktionsaspektet adskiller dem fra anonyme statistiske grupperinger som tv-seere, arbejdsløse og unge.

Grupper inddeles efter sociale processer og strukturelle dimensioner som kommunikationens karakter, graden af intimitet blandt gruppemedlemmer, formål, størrelse og sammensætning. Ved en kombination af disse to dimensioner skelnes ofte mellem: naturlige og eksperimentelle grupper; formelle og uformelle grupper; primære og sekundære grupper; temporære og varige grupper; medlemskabs- og referencegrupper.

Se også gruppepsykologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rolf Kuschel: gruppe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86231