Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gnose

Oprindelig forfatter MoHa Seneste forfatter Redaktionen

gnose, udtryk anvendt især inden for neuropsykologi og klinisk psykologi om forbindelsen mellem sansning og begreb, om den umiddelbare genkendelse af genstande og egen krop gennem det samlede sanseindtryk. Dyrs erkendelse sker som gnose, der er en ikke-symbolpræget funktion.

Ordet gnose kommer af græsk gnosis 'erkendelse, viden'.

Gnose eller gnostisk aktivitet hører til hjernens mere komplicerede aktiviteter. Gnose indgår sammen med den bevidste håndtering af genstande (praksi) og mere symbolprægede funktioner, navnlig sprogfunktionen, i det neuropsykologiske grænsefelt, hvor krop og psyke går ud i ét.

Gnose omfatter erkendelse af alle slags sanseindtryk, fx syn, hørelse og følesans. Derfor vil en række forskellige hjerneskader kunne ramme disse aktiviteter med forskellige former for agnosi til følge: Fx optisk agnosi, akustisk agnosi, taktil agnosi, hvor erkendelse gennem hhv. syn, hørelse og berøring er skadet. Hvis skaden er sket i hjernens forreste dele, pandelapperne, forringes selve erkendelsen og begrebsdannelsen i det kognitive system. Disse typer hjerneskader får oftest store psykiske virkninger for den ramte person, fordi både sansning, erkendelse og evnen til udtryk og sammenhængende handlinger rammes. Man taler da om en kombination af agnosi, afasi og apraksi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Hansen: gnose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84682