Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

faderskab

Oprindelige forfattere DS, JGNie og LNie Seneste forfatter Redaktionen

faderskab, i biologisk forstand har alle børn en far, men det psykologiske faderskab er stærkt påvirket af forskellige historiske, kulturelle, sociale og følelsesmæssige forhold.

Det traditionelle faderskab har sine historiske rødder i det patriarkalske samfund, hvor manden var familiens overhoved med tilhørende magt og privilegier. Hans direkte forpligtelse over for sit afkom var begrænset i det traditionelle hjem, hvor faderskabet blev udtrykt i rollen som den reserverede og fjerne forsørger, der kun greb ind, når det var nødvendigt. Den traditionelle far skulle respekteres og endog frygtes af sit afkom.

Faderskabet var i dets traditionelle betydning intimt vævet sammen med modsatte forestillinger om moderskabet. Især tre historiske processer har sat deres præg på opfattelsen af forholdet mellem kønnene og deres forældreroller: Separationen af hjem og arbejdsplads — dvs. adskillelsen i en arbejdssfære "ude" og en familiesfære "hjemme". Polariseringen af kvindelige og mandlige opgaver og egenskaber — dvs. forsørgelse som en pligt for manden og børneomsorgen som en fordring for kvinden. Dette passede nøje sammen med opfattelsen af kønsspecifikke egenskaber: den rationelle, instrumentelle mand og den intuitive, emotionelle kvinde. Sentimentaliseringen af barndommen og moderskabet — dvs. den ideologiske kobling, der gjorde mødre og børn nødvendige for hinanden, med begrænset accept af faderskabets sociale og psykologiske betydning.

Annonce

Sidste halvdel af 1900-t. har imidlertid været præget af store forandringer i samfund og familie, der har påvirket faderskabet. Kvindens indtog på arbejdsmarkedet i begyndelsen af 1960'erne svækkede fx fundamentet under det traditionelle magtforhold mellem kønnene og satte spørgsmålstegn ved mandens magt og prestige, grundlagt i forsørgerrollen. Hertil kom opbrud i kønsrollerne samt stigende jævnbyrdighed mellem kønnene i den moderne familie. Tilsammen har dette ført til en historisk mulighed for at praktisere nye former. Dette har i dele af den vesterlandske kulturkreds, især i Skandinavien, ført til begrebet "det nye faderskab", dvs. det forhold, at mænd kan realisere en forpligtende og nær kontakt til deres afkom. Det er også i denne forbindelse, at man er begyndt at tale om "det psykologiske faderskab". Disse strømninger skal dog ikke overbetones, da udviklingen på ingen måde er hverken entydig eller omfattende. I nutidens samfund vægtes mænds og kvinders pligter og ansvar i forhold til deres afkom stadig meget forskelligt. Man kan i fremtiden forvente mere heterogene udformninger af faderskabet baseret på fx udvikling inden for undfangelsesteknologi, lovgivning, familieformer, arbejdsmarkedsforhold samt hvad angår mænds egen personlige udvikling.

Faderskabets sociale og psykologiske dimensioner, dvs. hvordan mænd i samværet med deres afkom optræder som fædre, har indtil for nylig været helt ubelyst i forskningen. Før 1970'erne blev moderens eksklusive betydning for børns socialisering og udvikling taget for givet i både sociologisk, social- og udviklingspsykologisk forskning. Påfaldende er det, at forskere først tøvende anerkendte faderens betydning for de helt små børn ved at konstatere de skadelige konsekvenser af faderfravær. Det direkte forhold mellem fædre og deres børn blev først genstand for forskning i sidste halvdel af 1970'erne.

Resultater herfra om det moderne faderskabs muligheder kan sammenfattes således: For det første er faderen generelt kompetent til at drage omsorg for sit afkom. For det andet kan faderen spille en fundamental rolle for barnets personlighedsudvikling helt fra barnets fødsel. For det tredje, at faderen ikke er en "mor i forklædning"; fadersamværet indeholder sine egne unikke kvaliteter. Som repræsentanter for de to køn kan en far og en mor således både hver for sig og sammen være af stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Juridisk faderskab

Biologisk set kan kun én mand være far til et barn. Af hensyn til de vidtrækkende konsekvenser, der er knyttet til faderskab, findes der en række regler for, hvornår retsordenen anser en mand for at være far til et barn, såkaldt juridisk faderskab. Det medfører bl.a., at faderen har forsørgelsespligt over for barnet, at der er arveretlige relationer mellem far og barn, og at faderen har mulighed for at få forældremyndighed eller samværsret til barnet.

En gift kvindes barn får automatisk status som ægtebarn. Der kan anlægges faderskabssag til ændring af denne status af ægtemanden, moderen, barnet eller en værge, der er beskikket for barnet.

En ugift mor har som udgangspunkt pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet; den opgivne far kan i en skriftlig erklæring til Statsforvaltningen anerkende, at han er faderen. Det sker i de fleste tilfælde, når barnets far og mor uden at være gift har et fast samlivsforhold. Anerkendelsen har samme bindende virkning som en dom og kan således ikke tilbagekaldes. Anerkendes faderskabet ikke, afgøres sagen ved retten. Mange faderskabssager afsluttes, ved at den opgivne far eventuelt efter indhentelse af retsgenetiske undersøgelser anerkender faderskabet i et retsforlig. I de resterende sager benyttes normalt retsgenetiske undersøgelser som grundlag for at fastslå, hvem der er barnets juridiske far. Er flere mænd inddraget i sagen, skal der være væsentlig større sandsynlighed for en mands faderskab, for at han dømmes som juridisk far. I særlige tilfælde kan der ske genoptagelse af en faderskabssag efter tilladelse fra en domstol.

Ugifte forældre kan i forbindelse med registreringen af fødslen få registreret faderskabet ved at underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring. Forældrene kan også, efter at barnet er født, afgive denne erklæring over for Statsforvaltningen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dion Sommer, Jacob Graff Nielsen, Linda Nielsen: faderskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73874