• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

adfærd

Oprindelige forfattere CEmm og KBMa Seneste forfatter KBMa

Adfærd. Edderkoppen opbygger sit spind efter et helt fast mønster. Normalt er resultatet et perfekt og symmetrisk spind, men stoffer, der påvirker nervesystemet, fx koffein, kan føre til ufunktionelle spind med bizarre former.

Adfærd. Edderkoppen opbygger sit spind efter et helt fast mønster. Normalt er resultatet et perfekt og symmetrisk spind, men stoffer, der påvirker nervesystemet, fx koffein, kan føre til ufunktionelle spind med bizarre former.

adfærd, aktivitet, handling, opførsel, fremfærd. Adfærd omfatter alt, hvad dyr og mennesker foretager sig, såvel instinktivt og ubevidst som bevidst og villet.

I daglig tale bruges adfærd ofte synonymt med handlinger (se handling), men der er en betydningsnuance: En person opfattes som ansvarlig for sine almindelige handlinger, mens adfærd også omfatter det, som personen gør instinktivt, pr. refleks, i søvne, i ekstase etc., selvom skellet mellem bevidst, overlagt handling og uoverlagt adfærd kan være svær at drage.

Forskellige former for social og kulturel adfærd hos mennesker samt dyrs adfærd undersøges af forskellige videnskabsgrene (adfærdsvidenskaber), som søger at forstå og forklare adfærdens dybere årsager, grunde og funktioner.

Annonce

Adfærd er så generelt et begreb, at der kan være grund til at spørge, hvad tilstedeværelsen af adfærd egentlig forudsætter. Ren bevægelse er ikke nok; vi taler ikke om vejrets adfærd, selvom det hele tiden ændrer sig, eller en plantes adfærd, selvom den vokser og åbner sine blomster ved lyspåvirkning.

Normalt forudsættes, at den organisme eller det system, som udviser adfærd, er selvstændigt, kan bevæge sig selv og handler målrettet, som selv ret simple dyr, fx insekter, gør. Systemets eller organismens bevægelser må altså ikke være tilfældige, men skal have en bestemt, evt. gavnlig, funktion.

Vi ved, at dyr udviser en sådan målrettethed, og at vi selv gør det, men vi kender også til maskiner, fx robotter, som har målrettet adfærd, fordi de er skabt til det. Det kræves ikke, at systemet — fx en orm, en snegl, en edderkop — skal kunne planlægge, udføre højere tankevirksomhed, forestille sig ting i omverdenen e.l.

Adfærd. Kvinde med kastemærke. Hinduens tilhørsforhold til en bestemt kaste er bestemmende for fx valg af erhverv og for indplacering i den sociale rangorden. Der er særlige regler for omgang med folk fra andre kaster — og regler der skal forhindre kontakt med folk af lavere kaste. Indien har forsøgt at ophæve kastevæsenet og har bl.a. lovgivet mod diskrimination af bestemte kaster. Kastemærket bruges nu mest som smykke af gifte kvinder.

Adfærd. Kvinde med kastemærke. Hinduens tilhørsforhold til en bestemt kaste er bestemmende for fx valg af erhverv og for indplacering i den sociale rangorden. Der er særlige regler for omgang med folk fra andre kaster — og regler der skal forhindre kontakt med folk af lavere kaste. Indien har forsøgt at ophæve kastevæsenet og har bl.a. lovgivet mod diskrimination af bestemte kaster. Kastemærket bruges nu mest som smykke af gifte kvinder.

Et system, der udviser adfærd, må altså være et målrettet system (se også kybernetik), som er selvstændigt, men det behøver ikke nødvendigvis at være tænkende, mentalt aktivt eller have evne til forestilling og opmærksomhed (intentionalitet). Men hvis systemet kan danne forestillinger og tænke, har det en meget stor betydning for den art af adfærd, man vil iagttage.

Psykologien, forstået som læren om menneskelig adfærd, må derfor kunne studere både simple og komplekse sider heraf. Det samme kan siges om adfærdsbiologien, der studerer både dyr med simpel, målrettet adfærd og dyr som chimpanser, der er intelligente og evolutionært står mennesket nær.

En af forskellene på adfærdspsykologi og adfærdsbiologi er, at menneskelig adfærd altid finder sted i en bestemt kultur, er forbundet med historiske traditioner, moralske normer og samfundsmæssige roller. Menneskets seksualadfærd er fx forbundet med roller som partnerskab, ægteskab eller prostitution.

Dyrs adfærd kan nok være kompleks, intelligent og involvere elementer af planlægning og tolkning af artsfællers hensigter, men alligevel er den karakteristisk for arten som naturhistorie.

Et menneske kan beslutte sig til at ændre adfærd, at begynde at leve "naturligt" eller at bryde med naturen, forfine sin livsstil og gøre særlige manérer til vane (så de bliver "anden natur"). Et dyrs adfærd spænder derimod over et mere fastlagt repertoire.

Evolutionsteoretikeren Ernst Mayr skelner mellem "åbne" og "lukkede" adfærdsprogrammer. Insekter har typisk lukkede, dvs. medfødte, ikke-modificerbare adfærdsformer, som er genetisk kodede, mens dyr, som kan indlære, har åbne, mere fleksible programmer, som kan ændres gennem miljøpåvirkning.

Adfærdsbiologi

Adfærdsbiologi er den gren af biologien, som beskæftiger sig med studiet af dyrs og menneskers adfærd. Ud over beskrivelse af de forskellige dyrearters adfærd omfatter adfærdsbiologi også adfærdsfysiologi og neuroetologi, som er studiet af de forskellige adfærdsformers fysiologiske grundlag. Desuden beskæftiger adfærdsøkologien sig med adfærd set i en økologisk sammenhæng, hvor adfærden er med til at sikre dyrenes eksistens i miljøet, som til gengæld er med til at forme adfærden.

Læs mere om adfærdsbiologi.

Adfærd. Den amerikanske psykolog John B. Watson.

Adfærd. Den amerikanske psykolog John B. Watson.

Begrebet adfærd i psykologien

Adfærd er et centralt begreb i psykologien og opfattes af mange psykologer som psykologiens primære forskningsobjekt. Andre opfatter adfærd som sekundær i forhold til bevidsthed.

Ordet adfærd anvendes af psykologer omtrent som ordet opførsel anvendes i dagligsproget. Mange psykologer anvender også adfærd om sproglige ytringer (tale og skrift) — såkaldt verbal adfærd.

Blandt psykologer er der forskellige opfattelser af adfærd, sammenhørende med de forskellige psykologiske skoledannelser og perioder i psykologiens historie.

Ordet har været anvendt på forskellige beskrivelsesniveauer fra det mest enkle, fysiologiske niveau til det mest komplekse, kulturelle niveau. Inden for den klassiske udforskning af adfærd er tre grundlæggende spørgsmål blevet stillet: I hvilken udstrækning er inddragelse af mentale fænomener nødvendig for at forklare adfærd? Hvilken rolle spiller hhv. den genetiske arv og miljøet? På hvilket beskrivelsesniveau — fra simple reflekser til komplekse handleforløb — kan adfærd forklares?

Adfærd som en kæde af reflekser. I den psykologiske skoledannelse, som kaldes behaviorisme, mente man i begyndelsen, at adfærd kunne forstås uden at inddrage mentale aktiviteter. Denne retning blev grundlagt af den amerikanske psykolog John B. Watson. Han var stærkt inspireret af den russiske fysiolog Ivan P. Pavlov, som opfattede reflekser som adfærdens elementer.

Reflekser omfatter motoriske reflekser (bevægelsesreflekser), som fx at trække hånden til sig ved smertefuld påvirkning, og sekretoriske reflekser, fx spytsekretion, som Pavlov netop studerede. Reflekserne kan være medfødte, som fx spytsekretion, der udløses, når der kommer mad i munden, eller de kan være erhvervede, tillærte eller betingede, som når et signal til fodring (se betingning) sætter spytsekretionen i gang.

Pavlov hævdede, at menneskers adfærd for en stor del bestod af komplicerede kæder af betingede reflekser. I sine seneste forelæsninger inddrog han også sproget — og dermed abstrakt tænkning — som en form for betingede reflekser.

Adfærd som et handlingsmønster. Watsons klassiske behaviorisme, som var inspireret af Pavlovs refleksologi, blev omkring 1930 i USA afløst af en såkaldt molær behaviorisme, grundlagt af den amerikanske psykolog Edward C. Tolman. Han var inspireret af den tyske gestaltpsykologi, der fremhævede helheden eller formen (gestalten) som væsentligere end elementerne. Deres teori blev koncentreret i sætningen: "En gestalt er en helhed, som er andet og mere end summen af sine elementer". Dette andet og mere er organisationen af elementerne.

Tolman overførte denne helhedsopfattelse til sin beskrivelse af adfærd. Han hævdede, at adfærd især består af handlinger, der er mønstre af målrettede bevægelser.

Tolman studerede rotters indlæring af labyrinter, og han fandt, at rotterne kunne variere deres ruter gennem labyrinten og fx gå omveje, hvis det var nødvendigt for at nå målet (som regel foder til den sultne rotte). Under indlæringen dannede rotterne et mentalt kort over labyrinten, som styrede den målrettede handling.

Tolman gennemførte således en helhedsbetonet beskrivelse af adfærd, og han påvirkede flertallet af amerikanske psykologer til at opfatte adfærd som lig med handling, der er målrettet.

Adfærd som samfundsmæssig virksomhed. Adfærd blev opfattet og beskrevet på et højere niveau hos russiske psykologer, hvoraf de mest fremtrædende er L.S. Vygotskij, A.R. Luria og A.N. Leontjev.

De fremhævede samfundets betydning for målsætningen af menneskers handlinger. Voksne menneskers adfærd domineres af arbejde. Begrebet virksomhed omfatter i vores samfund foruden arbejde også leg og indlæring.

Leg er den form for virksomhed, som normalt dominerer barnets første 6-7 år, men der forekommer også leg hos voksne mennesker. Indlæring er den form for virksomhed, som er fremherskende hos børn fra 6-7-årsalderen til voksenalderen, hvor produktivt arbejde bliver dominerende.

Men indlæring er også en vigtig virksomhed i voksenalderen i et moderne, kompliceret og dynamisk samfund. Virksomhed i form af leg, indlæring og arbejde er således adfærd, opfattet og beskrevet i en samfundsmæssig sammenhæng.

Adfærd som en form for sprog. Nogle filosoffer og psykologer opfatter adfærd som en form for sprog eller mening. Sproglige ytringer i tale eller skrift kan beskrives ved deres mening eller hensigt (intention). Filosoffen F. Brentano hævdede, at menneskers adfærd har en hensigt. Handlinger må ligesom sprog forstås; hvis forståelse ikke opnås umiddelbart, må sproglige ytringer og handlinger fortolkes.

Denne kulturvidenskabelige opfattelse af adfærd adskiller sig fra en naturvidenskabelig opfattelse, hvor man søger en forklaring, der etablerer en årsagssammenhæng. Adfærd opfattes naturvidenskabeligt som noget, der har årsager — fx ydre stimuli eller indre motivation.

Motivet til en adfærd kan opfattes på begge måder: Det kan være den ubevidste eller bevidste årsag til adfærd, men det kan også være den bevidste hensigt (intention, mening). Da fortolkningsteknik kaldes hermeneutik, kaldes denne opfattelse af handlinger for den hermeneutiske opfattelse.

Den er især udviklet af den såkaldte Frankfurterskole, hvis nutidige hovedmand er den tyske sociolog Jürgen Habermas. En syntese af den naturvidenskabelige og den hermeneutiske opfattelse findes hos Sigmund Freud i værket Drømmetydning (1900). Se også bevidsthed, handling, psykologi, virksomhed.

Læs også om adfærdsbiologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Emmeche, K.B. Madsen: adfærd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32902