Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert Bandura

Oprindelige forfattere MayS og TN Seneste forfatter Redaktionen

Albert Bandura, f. 1925, canadisk-amerikansk psykolog, profesor ved Stanford Univerity fra 1964.

Han har haft væsentlig betydning for den moderne psykologi på tre områder: Udforskning af, hvorledes mennesker og medier påvirker børns og unges aggressive adfærd. Udforskning af, hvorledes adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd. Udformning af den såkaldte sociale indlæringsteori om udviklingen af det enkelte menneskes adfærdsmønster. Denne teori fremhæver dels dagliglivets menneskelige påvirkninger og dels visse mentale processer — tanker, forventninger og selvopfattelse — som væsentlige for menneskets adfærdsregulering.

Albert Bandura har bl.a. udgivet Social Learning Theory (1977), Self-Efficacy. The Exercise of Control (1997) og Moral disengagement: How good people can act inhumanly and feel good about it (2015).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
May Schack, Thomas Nielsen: Albert Bandura i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43772