Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

projektiv identifikation

Oprindelig forfatter Moehl Seneste forfatter Redaktionen

projektiv identifikation, psykologisk forsvarsmekanisme og kommunikationsform, hvor en person (afsenderen) projicerer (se projektion) uacceptable følelser over på en anden (modtageren), der på subtil vis presses eller manipuleres til at opføre sig i overensstemmelse med det projicerede materiale.

For eksempel kan en person projicere uacceptable aggressive, sadistiske følelser over på en anden. Ved at opføre sig over for den anden (modtageren), som om vedkommende var aggressiv og sadistisk, vil afsenderen forsøge at få modtageren til at identificere sig med det projicerede. Hermed kan afsenderen dels komme af med sine egne uacceptable følelser ("det er ikke mig, der er aggressiv og sadistisk"), dels stadig have kontakt med disse følelser. Afsenderen forsøger derved at få kontrol over modtageren og de projicerede følelser. Endelig kan modtageren enten identificere sig med det projicerede materiale ved at opføre sig, som om han/hun var aggressiv og sadistisk og give det tilbage i uforarbejdet form, eller modtageren kan give det projicerede tilbage i en forarbejdet ("fordøjet") form.

Projektiv identifikation finder under normale omstændigheder sted mellem mor og spædbarn og fungerer her som kommunikation ("moderen kan mærke, hvad der er galt med barnet, når det skriger").

Annonce

I det psykoterapeutiske arbejde med psykotiske og grænsepsykotiske patienter spiller projektiv identifikation en stor rolle, idet terapeuten via patientens projektioner får indblik i, hvad der sker i hende/ham, og dernæst får mulighed for at bearbejde det projicerede materiale (levere det tilbage i "fordøjet" form), hvorved reaktionen kan få en terapeutisk, helbredende effekt.

I parforhold og ægteskab vil man ofte se projektiv identifikation i form af, at partneren "presses" til at udleve visse følelser eller sider af den anden, som vedkommende ikke kan acceptere. Fx kan en mand, der er usikker på sin kønsidentitet, via projektiv identifikation overføre det "kvindelige" på sin partner. Hvis hun accepterer det projicerede materiale, vil hun udleve det kvindelige i forholdet, dvs. påtage sig alle de egenskaber, der defineres som sådanne, og ofte vil man se, at hun via samme mekanisme overfører "det maskuline" til ham. Begge bliver da bestyrket i hhv. en hypermaskulin og hyperfeminin rolle. I denne form for gensidig projektiv identifikation tales om collusion, dvs. ubevidst samspil.

I grupper ser man projektiv identifikation i forbindelse med fx mobning; gruppen kan have brug for at styrke egen følelse af magt og kompetence ved at overføre svaghed og utilstrækkelighedsfølelser til et mobbeoffer. I den maligne proces presses mobbeofferet til at identificere sig med og påtage sig en rolle, som egentlig er fremmed for vedkommende.

Begrebet projektiv identifikation, der er indført af Melanie Klein i 1948, er centralt i objektrelationsteorien, fordi det sammenfatter den dynamiske relation mellem det intrapsykiske og det interpersonelle, dvs. forholdet mellem den enkeltes følelser, tanker etc. og andre mennesker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Møhl: projektiv identifikation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145652