• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

narcissisme

Oprindelig forfatter Moehl Seneste forfatter Redaktionen

Narcissisme. Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut.

Narcissisme. Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut.

narcissisme, selvoptagethed, selvfølelse eller kærlighed til sig selv. Narcissisme er et centralt og meget omdiskuteret psykologisk begreb med skiftende betydninger op gennem historien.

Sigmund Freud indarbejdede i 1914 begrebet i psykoanalysen og definerede det som en tilstand, hvor al libidoen retter sig imod personens eget jeg på bekostning af ydre objekter, jf. myten om Narkissos, der blev forelsket i sit eget spejlbillede og dermed mistede interessen for andre.

Ordet narcissisme stammer fra Narcissus, se Narkissos, og -isme.

Freud beskrev narcissisme som et normalt fænomen hos det lille barn i de første leveår (primærnarcissisme). Under normale omstændigheder vil libidoen senere i barndommen rette sig mod ydre objekter, der således bliver genstand for barnets kærlige følelser.

Annonce

Under sygelige omstændigheder, hvor der er sket en fiksering i den primærnarcissistiske fase, kan individet senere regrediere, og libidoen trækkes tilbage til jeget igen. Dette kan resultere i en psykotisk tilstand med urealistiske omnipotensfølelser og manglende engagement i yderverdenen.

Freud mente, at en vis mængde narcissisme er nødvendig, og at tilstanden først bliver sygelig, når libidoens frie bevægelighed forhindres. Efter hans opfattelse sker den narcissistiske selvkærlighed altid på bekostning af objektkærligheden, kærligheden til andre mennesker. Jo mere libido, der besætter jeget, desto mindre er der tilovers til ydre objekter.

Denne energifordelingsmodel er blevet kritiseret af mange senere narcissismeforskere, der påpeger, at en genuin kærlighed til sig selv netop er forudsætningen for at kunne føle kærlighed til andre.

Psykoanalytikeren Karen Horney gjorde i 1937 op med Freuds narcissismeopfattelse. Narcissisme er ikke et udtryk for selvkærlighed; tværtimod er den narcissistiske selvoptagethed et udtryk for "en fremmedhed for sig selv".

Hun betragter således narcissisme som en måde at regulere en forstyrret selvfølelse på og foregriber hermed de moderne teorier om narcissistiske forstyrrelser.

Sigmund Freud. Foto fra 1921.

Sigmund Freud. Foto fra 1921.

I 1960'erne og 1970'erne har amerikaneren Heinz Kohut revideret de psykoanalytiske teorier om narcissisme. Kohut fjerner de moralske undertoner, der knytter sig til narcissisme i vores kultur, og peger på, at moden narcissisme er grundlaget for positive egenskaber som kreativitet, humor, visdom og evnen til at se sig selv i en større sammenhæng.

Samtidig har han beskrevet en type lidelser, der siden 1960'erne antagelig er blevet mere og mere almindelige, nemlig narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Disse viser sig, ved at personerne bl.a. er ekstremt selvoptagede og har et umætteligt behov for at blive elsket og beundret af andre.

Når de oplever succes, kan de udvikle urealistiske omnipotensforestillinger, der imidlertid er ekstremt følsomme for frustrationer og afvisninger. Ved den mindste modgang punkteres de grandiose selvforestillinger, og personen føler sig ussel og mindreværdig.

I bund og grund oplever disse mennesker utilstrækkelighed og selvhad, hvorfor de har brug for omverdenens beundring for at stabilisere deres skrøbelige selvfølelse.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse blev indført som psykiatrisk diagnose i USA i 1980 og i Danmark i 1994.

Som en følge af samfundsudviklingen er narcissistiske personlighedstræk i deres ikke-sygelige form blevet mere almindelige i befolkningen.

Den amerikanske historiker Christopher Lasch gav i 1978 i The Culture of Narcissism en kritisk fremstilling af, hvordan især USA har udviklet en narcissistisk kultur. Se også socialkarakter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Møhl: narcissisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129972