• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sándor Ferenczi

Oprindelig forfatter OAO Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9017/=ud_a_13206.mp3?revision=1

Sándor Ferenczi, 1873-1933, ungarsk psykoanalytiker, en af Sigmund Freuds nærmeste medarbejdere. Han har især bidraget til udviklingen af den psykoanalytiske behandlingsteknik og brød på flere punkter med Freuds forskrifter.

Sándor Ferenczi mente således, at analytikeren skal spille en aktiv og direktiv rolle over for patienten og give udtryk for sine egne følelser, når det skønnes at gavne behandlingen.

I sine teorier lagde han vægt på traumatiseringen af det lille barn som følge af omsorgssvigt hos forældrene. Se også psykoanalyse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Andkjær Olsen: Sándor Ferenczi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75212