Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forskningscenter Risø

Oprindelige forfattere HBMoel og Hertz Seneste forfatter Redaktionen

Forskningscenter Risø udvikler apparatur bl.a. til brug inden for materialeforskning. Det viste system skal benyttes i forbindelse med undersøgelse af materialer ved hjælp af højenergetisk røntgenstråling, såkaldt synkrotronstråling. Den indgående synkrotronstrålingsretning er vist med laserlys.

Forskningscenter Risø udvikler apparatur bl.a. til brug inden for materialeforskning. Det viste system skal benyttes i forbindelse med undersøgelse af materialer ved hjælp af højenergetisk røntgenstråling, såkaldt synkrotronstråling. Den indgående synkrotronstrålingsretning er vist med laserlys.

Forskningscenter Risø, tidl. sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på halvøen Risø ved Roskilde Fjord; fusionerede primo 2007 sammen med en række andre forskningsinstitutioner under Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forskningscenter Risø er Danmarks største forskningsinstitution og udfører naturvidenskabelig og teknologisk forskning inden for især energiteknologi og -planlægning, miljøaspekter inden for energi-, industri- og jordbrugssektoren, bioproduktion, materialer, nanoteknologi, måleteknik til industrielle formål samt nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. Næsten halvdelen af omsætningen stammer fra opgaver, der er rekvireret af myndigheder og industri.

I 1956 oprettedes Atomforsøgsstationen Risø af Atomenergikommissionen med henblik på forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi. Risøs tre forskningsreaktorer er de eneste kernereaktorer, der har været i drift i Danmark. Da Atomenergikommissionen blev nedlagt i 1976, blev Risø en institution med egen bestyrelse under det daværende Handelsministerium. Ved folketingsbeslutning i 1985 udgik kernekraft af dansk energiplanlægning, og ved en lovændring året efter blev det besluttet at videreføre Forskningscenter Risø som en selvstændig forskningsinstitution, som myndigheder og industri kan rekvirere forskning og rådgivning fra.

Annonce

Forskningscenter Risø. Forskning i vindenergi skal udvide vidensgrundlaget for design, fremstilling, afprøvning, godkendelse og certificering af vindmøller. Her visualiseres strømningen bag rotoren på en NKT 500 kW-vindmølle med røg fra møllens ene rotorblad.

Forskningscenter Risø. Forskning i vindenergi skal udvide vidensgrundlaget for design, fremstilling, afprøvning, godkendelse og certificering af vindmøller. Her visualiseres strømningen bag rotoren på en NKT 500 kW-vindmølle med røg fra møllens ene rotorblad.

I 2000 blev det besluttet at stoppe driften af Risøs sidste forsøgsreaktor DR3 efter 40 års drift. Den efterfølgende nedrivning (dekommissionering) af reaktoren er en langvarig og kompliceret proces, som sammen med bortskaffelse af andre nukleare anlæg på Risø gennemføres af en uafhængig organisation, Dansk Dekommissionering, der er oprettet til formålet. Med lukningen af DR3 afsluttedes en æra i dansk forskning, hvor neutronerne fra reaktoren har været anvendt i en forskning, der har haft en førende position på verdensplan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bjerrum Møller, Michael Hertz: Forskningscenter Risø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78568