menneske-maskine-samspil

Menneske-maskine-samspil, sammenfattende betegnelse for de fysiske og mentale processer, der indgår i operatørers overvågning og kontrol af komplicerede tekniske anlæg og systemer. Det kan fx dreje sig om en olie- og/eller gasproduktionsplatform, et kernekraftværk eller en jumbojet.

I tiden frem til ca. 1960 var indretningen af kontrolrum et spørgsmål om at få placeret mange viserinstrumenter og betjeningsknapper på en overskuelig måde. Fra midten af 1960'erne begyndte computerteknologi at vinde indpas, og moderne kontrolrum er baseret på skærmterminaler, hvor operatørerne kan fremkalde de informationer, de har brug for i en given situation. Omfattende automatisering har samtidig fritaget operatørerne for at skulle gribe aktivt ind, så længe der ikke optræder driftsforstyrrelser.

Denne udvikling, der har paralleller inden for flyvning, skibsfart og togkørsel, har givet anledning til international forskning i samspillet mellem mennesker og systemer. Et resultat af denne forskning er, at computere skal kunne understøtte de mentale strategier, mennesker benytter sig af til at opnå et overblik over en kompleks situation, hvor de forventes at reagere hurtigt og korrekt.

Når der alligevel indtræffer driftsuheld eller ulykker, skyldes det ofte, at operatørerne overser eller misfortolker betydningsfulde informationer. Derfor er det vigtigt, at kontrolrumspersonale bliver trænet i håndtering af sikkerhedskritiske hændelser. Brug af træningssimulatorer er fra 1990'erne blevet almindelig også uden for luftfartsområdet, hvor de har været obligatoriske gennem en årrække.