Skibsingeniør, person med en højere teknisk uddannelse inden for det skibstekniske fagområde. Beskæftigelsesområdet er konstruktion og beregning samt tilsynsvirksomhed inden for værfts- og offshorebranchen samt rådgivende ingeniørfirmaer, rederier, Søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaber. Uddannelsen som skibsingeniør erhverves enten som diplom- eller civilingeniør ved maskinretningen på Danmarks Tekniske Universitet. Se ingeniør.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.