Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skrue

Oprindelig forfatter JBur Seneste forfatter Redaktionen

Skrue r kan konstrueres på mange forskellige måder. Illustrationen viser forskellige kærvtyper. 1 og 2 er af den gammeldags type til skruetrækker, mens de øvrige er krydskærv velegnede til maskinel iskruning: 3-8 og 13 har Phillipskærv, 9, 10 og 14 har Pozidrivkærv, og 11 og 12 har Torxkærv. Desuden veksler formen på hovederne, gevindet, spidsens form samt bredden efter det materiale, skruen skal benyttes til. 1 og 2 er traditionelle træskruer, 3 og 4 profilsamleskruer, 5 ventilationsskrue, 6-8 gipspladeskruer, 9-10 moderne træskruer, 11 karm-anker-skrue, 12 beslagskrue, 13 vingeborskrue og 14 pladeskrue.

Skrue r kan konstrueres på mange forskellige måder. Illustrationen viser forskellige kærvtyper. 1 og 2 er af den gammeldags type til skruetrækker, mens de øvrige er krydskærv velegnede til maskinel iskruning: 3-8 og 13 har Phillipskærv, 9, 10 og 14 har Pozidrivkærv, og 11 og 12 har Torxkærv. Desuden veksler formen på hovederne, gevindet, spidsens form samt bredden efter det materiale, skruen skal benyttes til. 1 og 2 er traditionelle træskruer, 3 og 4 profilsamleskruer, 5 ventilationsskrue, 6-8 gipspladeskruer, 9-10 moderne træskruer, 11 karm-anker-skrue, 12 beslagskrue, 13 vingeborskrue og 14 pladeskrue.

skrue, cylindrisk eller konisk, oftest metallisk emne, hvori der er en skrueformet rille (gevind).

Skruer kan anvendes som forbindelseselementer, dvs. til sammenføjning eller fastgørelse. De kan være selvskærende, dvs. at de kan skrues i emner, der ikke har et forudskåret gevind. Dette gælder de fleste træskruer, men også skruer til metal kan være selvskærende. Cylindriske skruer - ofte kaldet maskinskruer - kræver et forudskåret gevind eller en møtrik. En skrue med møtrik kaldes almindeligvis en bolt.

Skruer kan også anvendes som bevægelseselementer i forbindelse med en ikke-roterende møtrik. Herved kan roterende bevægelse (skruen) transformeres til en lineær bevægelse (møtrikken). I snekkegear bringes en skrue i indgreb med et tandhjul, hvorved der fremkommer et gear, ofte med stor udveksling.

Annonce

De første skruer kendes fra Egypten før 300 f.Kr., hvor man vha. lange træskruer (også kaldet Archimedes' skrue) kunne løfte vand. Trykskruer kendes først fra Grækenland og Romerriget ca. 100 f.Kr., hvor kraftige skruer af træ benyttedes i tøjpresser og i presser for vin og olivenolie. Disse skruer skulle køre rundt i en modpart, en "hun" eller "mø".

Skruer af jern og andre metaller kom i brug kort efter vor tidsregnings begyndelse. Det var skruer med en spids, som selv kunne danne sin modpart i det bløde, evt. forborede træ. Gevind blev tidligere filet eller skåret ved håndkraft, evt. skåret med en gevindbakke fastgjort i et værktøj med håndtag (en "klup"). I dag er skruer fabriksfremstillede massevarer i talrige former, legeringer, overfladebehandlinger og hærdninger.

Skruer kan have et hoved, hvori der er fræset en rille (kærv) beregnet til fastspænding med en skruetrækker med en flad, stump æg. Denne kærv er siden blevet suppleret med andre kærvtyper, som egner sig til montage med elektriske eller pneumatiske skruetrækkere. Fra 1936 blev Phillipsskruen med krydskærv almindelig. Den er siden 1960'erne yderligere blevet suppleret med Pozidriv- og Torx-kærven. Alternativt kan skruer være forsynet med et fir- eller sekskantet hoved beregnet til fastspænding med en skruenøgle.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Burchardt: skrue i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160549