Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjul

Oprindelige forfattere FSte, GP, OWD og PeOS Seneste forfatter Redaktionen

Hjul. Briten Chris Boardman (f. 1968), olympisk mester (1992) og verdensmester (1994 og 1996) i 4 km individuelt forfølgelsesløb samt indehaver af timerekorden (56,375 km/h) (1996), benytter et såkaldt stavhjul forrest og et pladehjul bagest. Aerodynamikken er i dag en afgørende faktor i cykelsporten, og af de to typer hjul giver pladehjulet mindst luftmodstand pga. dets helt plane overflade. Mange foretrækker dog stavhjulet foran af hensyn til styrbarheden, ikke mindst når der køres udendørs.

Hjul. Briten Chris Boardman (f. 1968), olympisk mester (1992) og verdensmester (1994 og 1996) i 4 km individuelt forfølgelsesløb samt indehaver af timerekorden (56,375 km/h) (1996), benytter et såkaldt stavhjul forrest og et pladehjul bagest. Aerodynamikken er i dag en afgørende faktor i cykelsporten, og af de to typer hjul giver pladehjulet mindst luftmodstand pga. dets helt plane overflade. Mange foretrækker dog stavhjulet foran af hensyn til styrbarheden, ikke mindst når der køres udendørs.

hjul, cirkulær skive, krans eller fælg med en aksel gennem et nav i centrum. Akslen er enten fast forbundet med navet eller fritløbende i et navleje. Hjulet kan være massivt eller bestå af separat fælg og nav forbundet med en cirkulær plade (pladehjul) eller eger (egerhjul, trådhjul).

Hjul anvendes dels til at udføre en rullende bevægelse (fx vognhjul), dels til stationær overføring af bevægelse (fx tandhjul, skovlhjul) og til lagring af kinetisk energi (fx svinghjul).

Ordet hjul kommer af indoeuropæisk *kuel 'dreje', beslægtet med græsk kyklos 'kreds, ring'.

Historie

Vognhjul kendes fra agerbrugskulturer i Nær- og Fjernorienten fra 4. årtusinde f.Kr. Herfra udbredtes hjulet i det følgende årtusinde i forskellige udformninger som bl.a. skivehjul og egerhjul til det afrikanske og europæiske kontinent. På det amerikanske kontinent anvendtes hjulet først fra 1500-t.

Annonce

Europas ældste vognhjul er fra begyndelsen af 3. årtusinde f.Kr. (yngre stenalder). Det er massive plankehjul uden nav fundet i Schweiz. Lidt yngre massive skivehjul med fast nav er fundet i Nordvesteuropa, bl.a. i Danmark.

Hjulene har i yngre stenalder og i bronzealderen været anvendt til tohjulede kærrer trukket af okser. Fra græske områder nåede konstruktionen med fire eger til det øvrige Europa, og på helleristninger i Skandinavien fra bronze- og jernalderen afbildes sådanne hjul blandt flere andre sammen med forskellige vogntyper. Hjul med fire eger kendes også fra bronzealderen som modeller (Solvognen) og fra Tyskland som paradevognes hjul. I Middelhavsområdet anvendtes disse hjul øjensynlig kun til hurtige stridsvogne. På de russiske stepper udvikledes senere — muligvis under kinesisk påvirkning — sammensatte egerhjul med mange eger. De påvirkede udviklingen af både skivehjul og egerhjul i Europa.

Hjul. Den ene af de to firehjulede Dejbjergvogne; Nationalmuseet. De er rigt udsmykkede pragtvogne, der stammer fra førromersk jernalder. Vognhjulene er store; den ene vogns hjul havde i alt 14 eger, mens den anden havde 12. Hjulene er i navet omsluttet af bøsninger af bronze og i fælgene af solide jernbånd, som har skullet beskytte mod slid; de er nu rustet væk. Nav og fælge er fremstillet af asketræ, egerne af bøg.

Hjul. Den ene af de to firehjulede Dejbjergvogne; Nationalmuseet. De er rigt udsmykkede pragtvogne, der stammer fra førromersk jernalder. Vognhjulene er store; den ene vogns hjul havde i alt 14 eger, mens den anden havde 12. Hjulene er i navet omsluttet af bøsninger af bronze og i fælgene af solide jernbånd, som har skullet beskytte mod slid; de er nu rustet væk. Nav og fælge er fremstillet af asketræ, egerne af bøg.

Fra ca. 500-t. f.Kr. (førromersk jernalder) ses store tredelte skivehjul med indsatte rørformede nav. De blev brugt til oksetrukne landbrugsvogne med to og fire hjul, mens parade- og stridsvogne havde hjul med beslag, mange eger og fælge af bøjet træ. Disse vogne har været hestetrukne og henføres til kelterne i tiden omkring Kristi fødsel i området fra Rumænien i øst til De Britiske Øer i vest. To vogne med sådanne hjul fundet ved Dejbjerg i Vestjylland formodes at være fremstillet af et keltisk værksted.

De mangeegrede hjul udvikledes af romerne til mange forskellige vogntyper i forbindelse med et udstrakt vejnet til person- og godstransport, men også til strids- og væddeløbsvogne trukket af heste. Herfra kom de mangeegrede hjul til Nordvesteuropa, hvor de er påvist fra 200-t. De er fremstillet lokalt med sammensatte fælge og uden beslag af metal. Hjulformen holdt sig i flere områder helt frem til 1500-t., mens den tilhørende vogntype, den stive landbrugsvogn, anvendtes frem til midten af 1900-t.

Ca. 1300 fik en del af disse hjul styrt, dvs. paraplyform, øjensynlig for at de brede vogne kunne køre på smalle veje. Samtidig udvikledes en særlig rejsevognstype (fruervogn), der siden blev efterfulgt af mange andre typer med lette hjulformer med beslag. I begyndelsen af 1900-t. udstyredes hjulene med jernnav, bøjlefælg og gummibelægning. De tidlige automobiler brugte sådanne hjul, indtil tråd- og pladehjul med luftgummiringe blev enerådende efter 1. Verdenskrig.

Hjulet som symbol

Hjulet er et vigtigt symbol i de fleste kulturer. Det er ofte kædet sammen med tilværelsens cyklus og menneskets skæbne, se fx livshjul og lykkehjul.

Hjulet har i forskellige kulturer også tjent kultiske formål. Når man i de indianske højkulturer før Columbus ikke anvendte hjul, skyldes det muligvis, at de var tabubelagt; selv gigantiske by- og vejanlæg har man skabt uden brug af vogne. Den danske bronzealders klenodie, Solvognen fra Trundholm Mose, vidner formentlig om en også i andre kulturer kendt sammenkædning af hjul og Solens bevægelse over himlen.

Hinduismens livsopfattelse er i høj grad cyklisk. Centrene for den psykofysiske energi opfattes som hjul eller cirkler (se chakra). Et hjul indgår som symbol i Indiens flag. I buddhismen fremstilles selve igangsættelsen af Buddhas lære som et hjul, Dharma-Chakra 'Lærens Hjul', og genfødslens kredsløb gengives som Bhava-Chakra 'Tilværelsens Hjul'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson, Gert Posselt, Ove W. Dietrich, Per Ole Schovsbo: hjul i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92043