Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tracé

Oprindelig forfatter IScha Seneste forfatter Redaktionen

tracé, (fr., af tracer 'trække en linje'), kurve, der beskriver det rumlige forløb og indpasning i terrænet af fx veje og jernbaner. En tracé definerer anlæggets retning i såvel vandret som lodret plan, benævnt hhv. linjeføring og længdeprofil.

I Danmark anvendtes ved ældre veje normalt en linjeføring sammensat af rette linjer forbundet med cirkelbuer. Fra 1960'erne indførtes overgangskurver mellem de rette linjer og cirkelbuerne og mellem sidstnævnte indbyrdes. Ved nye (motor)veje er de rette linjer ved at forsvinde, fordi de oftest passer dårligt med et terræns naturlige kurver. Længdeprofilet udformes som rette linjer og store cirkelbuer. Et moderne vejtracé tilstræbes udformet som en sammenhængende, kontinuerlig, rumlig kurve, der søger vejen indpasset mest skånsomt i omgivelserne, samtidig med at vejen fremmer trafiksikkerheden og giver trafikanterne en æstetisk oplevelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ivar Schacke: tracé i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173430