Kunstveje er veje, som er anlagt efter en overordnet plan i modsætning til veje, der er skabt af trafikken selv. I Danmark har vi mindst tre netværk af kunstveje: kongevejene fra 1500-tallet, chausseerne fra 1800-tallet og motorvejene fra 1900-tallet.
kunstveje
Tre typer kunstveje
Kongeveje
De ældste kunstveje i Danmark er kongevejene mellem de kongelige residenser, der blev påbegyndt af Frederik 2. i 1584 fra København til Kronborg. De var lukket for almindelig trafik og tillod en færdsel med næsten dobbelt hastighed (trav) i forhold til trafikken på alvejene (skridt).
Hovedlandeveje (chausseer)
De næste var de snorlige hovedlandeveje eller chausseer, der blev anlagt efter den fransk inspirerede vejforordning af 1793 mellem landsdelene i løbet af ca. 60 år. Hovedlandevejene øgede trafikkens hastighed til trav, og de rejsendes sikkerhed blev samtidig øget, fordi disse veje var indgrøftet og opbygget med sten og grus, så de ikke blev sporkørte.
Motorveje
Motorvejene blev påbegyndt under 2. Verdenskrig (Fugleflugtslinjen), men byggeriet blev først genoptaget i 1956 og var hovedsagelig gennemført godt 60 år senere. Det danske motorvejsnet blev udlagt efter en plan kaldet Det store H, der blev udarbejdet allerede i 1930'erne.
Færdsel på kunstvejene
Kunstvejene kunne i modsætning til de sporkørte alveje befærdes af moderne køretøjer med forskellige sporvidder. Til kongevejene indførtes således de hurtige kuskevogne fra Centraleuropa, der kunne køre i trav. Chausseerne åbnede op for trafik i trav med moderne affjedrede europæiske rejsevognstyper, mens godstrafikken fortsat blev udført af tunge stive vogne i langsomt, men mere stabilt tempo end på de gamle veje.
I midten af 1800-tallet overtog jernbanerne efterhånden en del af chausseernes fjerntrafik med hestevogne, mens den automobile landevejstrafik først efter 1. Verdenskrig gjorde sig gældende mellem landsdelene. Efter 2. Verdenskrig, med anlæggelsen af motorvejene og de store broer, overhalede biltrafikken jernbanerne og er i vore dage førende.
Trafikale pas
Ud over de anlagte kunstveje findes der flere gren-, planke- eller stenbrolagte vejforløb og trædestensforløb, der ligesom de egentlige broer har ledt trafikken over vandløb og våde områder i dansk oldtid og middealder. De karakteriseres ikke som egentlige veje, men er såkaldte trafikale pas i terrænet i form af forstærkede vadesteder. Blandt disse pas er Borremosevejen, Tibirkevejen, Broskovvejen og Risbyvejen samt Sjellebro og Ravning Enge-broen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.