Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

landvinding

Oprindelig forfatter HFBu Seneste forfatter Redaktionen

Landvinding. Principtegning af en slikgård. Ved højvande trænger det slikholdige vand ind over den flade kyst, wattet, hvor slikfang, drænende kanaler og render fremmer bundfældningen og dermed landhævningen.

Landvinding. Principtegning af en slikgård. Ved højvande trænger det slikholdige vand ind over den flade kyst, wattet, hvor slikfang, drænende kanaler og render fremmer bundfældningen og dermed landhævningen.

landvinding, kunstig omdannelse af vandarealer til kulturland vha. inddæmning og inddigning.

Ved inddæmning afgrænses lavvandsområder i fx fjorde og vige mod havet med en dæmning. Området tørlægges derefter ved afvanding, således at det indvundne areal kan dyrkes og evt. bebygges. Den indvundne jord er således den oprindelige havbund. Da området ligger under havoverfladen, kræves bestandig pumpning. Lammefjordens inddæmning er et eksempel på denne form for landvinding.

Inddigning vha. diger eller slikfang knytter sig til tidevandskyster som Vadehavskysten, hvor naturlig landhævning finder sted ved sedimentaflejring. Det materiale, såkaldt klæg, som ved flodtid føres ind over vaden mod kysten, tilføres havet fra de store floder og består hovedsagelig af ler og finsand.

Annonce

Hvis landet ligger ca. 0,5 m over normalt højvande, kan et dige opføres, således at det inddigede land, kaldet kog, sikres mod oversvømmelse fra havet ved høj vandstand og stormflod. Afvanding af kogen kan ske uden pumpning ved naturlig afvanding gennem en sluse til havet. Slusen står åben, når havvandspejlet står lavere end vandspejlet i den å eller kanal, som afvander området til slusen. De sønderjyske kog i Ribe- og Tøndermarsken er eksempler på landvinding vha. diger.

På lavere tidevandskyster kan landvinding ske gennem et system af lave, høfdelignende såkaldte slikfang, der anlægges dels vinkelret ud fra kysten, dels med kortere arme vinkelret derpå. Slikfangene, som omkranser en såkaldt slikgård, dæmper bølgeuroen i vandet, hvilket forøger bundfældningen af materiale. Slikfangene kan være bygget som faskingærder (se faskine), der består af to rækker pæle, hvis mellemrum er opfyldt med knipper af grene og kviste. Faskingærders højde er sædvanligvis ca. 60 cm over vadens niveau. Slikfang bygges desuden som lave, brede volde af jord opkastet fra grøfter på begge sider. Sådanne slikfang tjener også som adgangsveje.

Det område, hvor slikgårde anlægges, kaldes wattet og er karakteriseret ved at være tørt ved lavvande, men overskyllet ved normalt højvande. Efterhånden kommer området til at ligge over normalt højvande og betegnes da som forland. Enkelte plantearter, landvindingsplanter, som kveller og annelgræs kan nu trives, og da tilstedeværelsen af planter accelererer aflejringen, tilplanter man slikgårdene.

Et vigtigt element i fremelskningen af planter er grøbling, som består i gravning af et system af parallelle, ca. 25 cm dybe render med en indbyrdes afstand på 6-10 m. Grøblerenderne forbindes til et system af afvandingskanaler. Hensigten er at fremme dræning for at forbedre kårene for vegetationen. Da grøblerender og kanaler slammer til ligesom det øvrige område, må de uddybes ca. en gang om året.

Landvinding vha. slikfang har været kendt i århundreder i bl.a. marskegnene i Sønderjylland og på De Frisiske Øer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Falk Burcharth: landvinding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114371