træbeskyttelse

Træbeskyttelse, beskyttelse af træmateriale mod biologisk nedbrydning fra bakterier, svampe og insekter og mod fysisk nedbrydning fra vejrliget. Træbeskyttelse opdeles i konstruktiv og kemisk træbeskyttelse.

Ved konstruktiv træbeskyttelse forstås bygningskonstruktioner e.l., der vha. deres fysiske udformning beskytter sig selv mod fugt (råd og svampeangreb) og vejrlig (afvisning af vand), så nedbrydning forsinkes eller forhindres. Tagudhæng, vandnæser og afstand til terræn er eksempler på konstruktiv træbeskyttelse.

Ved kemisk træbeskyttelse behandles træet med træbeskyttelsesmidler, maling eller imprægneringsmidler. Træbeskyttelsesmidler og imprægneringsmidler mod råd og svamp indeholder fungicider, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Træbeskyttelsesmidler og maling findes baseret på både vand og opløsningsmidler. Træbeskyttelsesmidler til overfladebeskyttelse (toplag) indeholder ofte midler mod skimmelangreb og bør derfor kun anvendes udendørs.

En overfladebeskyttelse opbygges oftest som en systembehandling bestående af en grundingsolie mod råd og svamp (bekæmpelsesmiddel), en porefyldende grunding og et toplag (vejrligsbeskyttelse).

Imprægneringsmidler til industriel imprægnering indeholder aktivstoffer som fx kobber, chrom, bor og organiske fungicider. Metoderne til placering af midlerne i træet kan være trykimprægnering (vandbaseret) eller vakuumimprægnering (opløsningsbaseret). Vakuumimprægneret træ må ikke anvendes indendørs undtagen til vinduer og døre.

Import, salg, anvendelse og imprægnering af træ med arsenholdige midler er forbudt i Danmark. Imprægneret træ må ikke brændes i private fyr og pejse.