Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

splejsning

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Splejsning. Her to enkle splejsninger, dels et øje i en tovende, dels sammenføjning af to tove.

Splejsning. Her to enkle splejsninger, dels et øje i en tovende, dels sammenføjning af to tove.

splejsning, sammenføjning af tovender ved indfletning af tampen (tovenden) i tovet selv eller i et andet tov. Splejsning benyttes også til stålwirer.

En øjesplejsning fremkommer, når tampen splejses ind i selve tovet ved dannelse af et øje.

En kortsplejsning anvendes til at forene to stykker tovværk, hvis det ikke er påkrævet, at det sammensplejsede tov skal kunne løbe igennem en blok.

Annonce

Hvis splejsningen skal igennem en blok, anvendes i stedet en langsplejsning, som også bruges, hvis splejsningen ikke skal kunne ses. Se også tovværk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Grauslund: splejsning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163414