William Siemens, egl. Karl Wilhelm Siemens, 4.4.1823-19.11.1883, tysk-britisk teknolog og opfinder; bror til Werner von Siemens og Friedrich Siemens. William Siemens bosatte sig i 1844 i England, hvor han i 1859 blev statsborger. Han opfandt en ny type ovn, der blev standard i fremstillingen af stål, og ydede bidrag til udviklingen af dynamoen, elektriske tog og telegrafkabler. Hans engelske firma, Siemens Brothers, var indtil 1914 et søsterfirma til Siemens & Halske i Tyskland.