CO2-laser, CO2-laser, kuldioxidlaser, gaslaser, hvor laserlyset dannes i kuldioxid (CO2). Lasertypen afgiver infrarødt lys med bølgelængden 10,6 μm og findes i mange varianter såvel pulserede som kontinuerte. Små forseglede lasere (ca. 1-200 W) anvendes bl.a. til kirurgi samt militært udstyr (målsøgning og afstandsmåling). De større typer (100 W-40 kW) anvendes til industrielle formål: laserskæring, -svejsning og -boring samt overfladebehandling.

TEA-CO2-laseren (Transverse Exited Atmospheric pressure) afgiver meget korte pulse (1 μs) og anvendes til mærkning af mikroelektronik og datomærkning på fx øletiketter. Se også laser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig