Stålstøbegods, faconstøbt stålprodukt. Det indeholder normalt 0,15-0,40% kulstof og kan være legeret, dersom slidstyrke eller korrosionsbestandighed er vigtig. Stålstøbegods anvendes i kraftige konstruktioner, der kræver mere styrke og sejhed, end man kan opnå ved anvendelse af støbejern. Stålstøbegods indgår tillige som nøglekomponenter i svejste konstruktioner. Af stålstøbegods fremstilles fx skibsstævne, maskinstativer og dele til brobygning. En forgænger til stålstøbegods var digelstål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.