Stukning, plastisk materialedeformation, hvor man ved en materialeflytning mindsker emnets højde, samtidig med at dets tværsnit forøges; den modsatte proces er strækning. Stukning anvendes specielt inden for smedning, hvor emnet normalt opvarmes dér, hvor stukningen ønskes.