Glødeskal, skorpe af jernoxider, der hurtigt dannes på jern eller stål ved opvarmning i luft til over 700 °C. Glødeskallen er magnetisk, fordi dens hovedkomponent normalt er magnetit, Fe3O4. Under varmvalsning risikerer man en arret overflade pga. nedvalset glødeskal. Den fjernes derfor ved påsprøjtning af vand, der under larmende dampudvikling sprænger skorpen af. Glødeskal på færdigvarer kan bl.a. fjernes ved bejdsning eller sandblæsning.