Forsølvning, elektrolytisk forsølvning, overfladebehandling, hvorved et emne af metal eller plast pålægges en sølvbelægning. Sølvbelægninger anvendes normalt i lagtykkelser på 5-30 μm som dekorativ belægning på smykker og bestik. Teknisk anvendes forsølvning til elektriske kontakter som underlag for tinlodning og til korrosionsbeskyttelse, da sølv er bestandigt over for mange kemikalier. I sidstnævnte tilfælde anvendes ofte en underliggende belægning af nikkel eller kobber, der ligeledes pålægges ved elektroplettering. Se også sølv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.