Udludning, proces, ved hvilken opløselige bestanddele adskilles fra uopløselige. Adskillelsen sker ved, at væsker, fx vand, syre eller organiske væsker, gennemsiver jord, bjergarter m.m. Processen, der foregår naturligt ved jordbundsudviklingen i humide egne, anvendes også industrielt; fx udludes snittede roer med varmt vand i sukkerfabrikation. I mineindustrien anvendes udludning til udvinding af metaller fra malme med lav lødighed, se leaching.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.