Kit er en plastisk masse, der anvendes til sammenklæbning af materialer, som spartelmasse til udfyldning af revner i materialers overflader eller til at ændre overfladers egenskaber.

Kit er blødt, når det bruges, men bliver efter påføring hårdt. Kit består ofte af en blanding af flydende og faste stoffer.

Tekniske produkter.

Olie- eller glarmesterkit består af linolie eller fernis og slæmmet kridt og bruges til at fæstne glas i rammer.

Vandglaskit består af vandglas eventuelt opblandet med cement og bruges til kitning af porcelæn og sten for at udbedre skader eller for at tætne beholdere. Ovnkit består af ildfast ler og saltvand.

Moderne produkter til kitning af metal, træ og marmor indeholder ofte umættede polyestere.

Ostekit

På visse oste findes et kitagtigt, rødbrunt lag kaldet ostekit. Ostekit medvirker til modning af oste og fremmer ostes smags- og lugtudvikling. Tidligere blevet oste saltet og "visket" eller børstet på overfladen for at fjerne skimmel. Herved fremkom et lag af bakterier og gær, som ofte blev typisk for det enkelte mejeri, og som var medvirkende til udvikling af oste karakteristiske for de enkelte mejerier. Danbo er således et eksempel på en kitmodnet ost.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig