Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

havn

Oprindelig forfatter HFBu Seneste forfatter Redaktionen

Aarhus Containerhavn er Danmarks største containerhavn.

Aarhus Containerhavn er Danmarks største containerhavn.

havn, vandområde beskyttet i en sådan grad mod bølger, strøm og vind, at skibe på betryggende måde kan ligge fortøjet eller for anker og laste, losse, få udført reparationer etc. Til havnen hører bassiner med kajer, hvor skibene kan lægge til og fortøjes til pullerter. Foruden de beskyttede vandområder regnes de tilstødende landarealer, som er nødvendige for havnens funktion, også med som en del af havnen.

De fleste havne er naturhavne opstået i naturligt beskyttede vandområder som flodmundinger, fjorde, sunde og bugter beskyttet af odder og tanger. Havnene i Rotterdam, London, Hamburg, New York og i Danmark Aabenraa, Kolding, Vejle, Odense og København er eksempler herpå. Kunstige havne bygges på åbne kyster og må derfor beskyttes af moler og i regelen indrettes med et yderhavnsbassin (forhavn) til at optage store bølger, der kommer ind igennem havnemundingen. Kunstige havne kan anlægges, hvor der er behov for skibsanløb, fx nær fiskefelter eller nær kul- og malmforekomster, men ikke findes naturhavne. Eksempler på kunstige havne bygget på ubeskyttede kyster er Tripoli, Genova, Arzew og i Danmark Hanstholm, Frederikshavn, Grenaa og Anholt. Undertiden anvendes helt ubeskyttede anløbspierer (se pier) til ekspedition af olie og bulkladninger såsom malm og korn i meget store skibe, typisk i områder, hvor stærk bølgeuro kun forekommer i korte perioder.

Havn
godsomsætning og antal skibsanløb for nogle af de største danske havne (2016)
gods-
omsætning
(mio. t)
skibsanløb
inkl. færger
Esbjerg4,517.440
Fredericia11,91077
København7,42721
Aalborg2,9914
Aarhus7,95631
Havn
Nordens største havn, Göteborg, og en af verdens største havne, Rotterdam (2016)
gods-
omsætning
(mio. t)
skibsanløb
inkl. færger
Göteborgca. 40ca. 11.000
Rotterdamca. 460ca. 29.000

Bassiner

Havnebassiner indrettes fortrinsvis således, at skibe selv kan manøvrere til og fra kaj, hvilket kræver tilstrækkelig svajeplads ud for kajerne. Store skibe, især massegodsskibe, har dog så ringe manøvreevne, at til- og fralægning ofte må foregå med bugserbådshjælp; herved kan pladskravene reduceres væsentligt. I snævre, beskyttede vandområder, fx flodmundinger og sunde, er kajerne tit anbragt langs kysten. Der kan opnås flere meter kaj pr. meter kystlinje ved enten at grave adskilte bassiner ind i land, eller ved at man bygger pierer ud fra kysten. Vanddybden i bassinerne bestemmes ud fra skibenes dybgang. I stykgodshavne er vanddybderne i reglen 7-14 m.

Annonce

Havnebassiner i dokhavne er pga. store vandstandsvariationer adskilt fra havet ved sluser, som sikrer tilstrækkelig vanddybde i bassinerne og tillader ind- og udsejling, selvom vandstanden varierer uden for. Ved lave vandstande i havet kan vanddybden dog være for lille, således at ud- og indslusning må afvente højere vandstand. Londons dokker er et eksempel herpå.

Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn.

Den stadige vækst i skibsstørrelser har betydet, at mange flodmundingshavne er helt eller delvis opgivet pga. for lave naturlige vanddybder og vanskeligheder med at fjerne silt- og sandaflejringer fra sejlrenderne. Ofte flyttes kajerne så langt ud i flodmundingen, at havnen ligger på ubeskyttet kyst og må beskyttes af store molekonstruktioner, som det fx er sket i Bilbao i Spanien.

Havnetyper

Efter havnens vigtigste formål skelnes imellem trafikhavne, forskellige industrihavne, færgehavne, fiskerihavne, flådehavne og lystbådehavne.

Trafikhavne, der i reglen danner kernen i den traditionelle havn, er udstyret med kraner til lastning og losning, oplagspladser og pakhuse til opbevaring af gods, kajgader og ofte jernbanespor. Antallet af aktive trafikhavne blev reduceret stærkt i sidste halvdel af 1900-t. som følge af den stærkt udbyggede transport af gods på lastbiler, som erstatter tidligere tiders kortdistancetransport med skib. Godset transporteres oftest til og fra trafikhavne i containere, der køres om bord/fra borde på trailere (roll-on-roll-off) eller løftes ved hjælp af specielle hurtigtarbejdende containerkraner (lift-on-lift-off). Der kræves store arealer langs kajen for opstilling af containere, der ud- og indskibes. Desuden kræves stor plads til landværts modtagelse og afsendelse af containere pr. lastbil eller tog. Udviklingen i containertrafikken medfører, at mange ældre havne indrettes med færre kajer, men med langt mere bagareal pr. kaj end tidligere krævet. Nordens største containerhavn er Skandiahamnen i Göteborg. I Danmark har bl.a. Aarhus Havn en veludbygget containerhavn.

Under industrihavne hører massegodshavne for lastning og losning af kul og malm samt olie og flydende gas. Massegodshavne betjener ofte meget store skibe som fx tankskibe, der fragter råolie fra Mellemøsten syd om Afrika til raffinaderihavne i Europa og USA. Lasteevnen for såkaldte supertankere overstiger ofte 300.000 t, og deres dybgående er fuldt lastet 20-25 m. Vanddybderne i danske farvande umuliggør sejlads med de store bulkskibe. Oliehavnen ved raffinaderiet på Stigsnæs kan modtage tankskibe med dybgående på maks. 15,5 m, mens kulhavnene ved Enstedværket og Stigsnæsværket kan modtage kulskibe med dybgående op til 17,5 m.

Rene færgehavne indrettes som regel med direkte indsejling til færgelejer, som sikrer hurtig og sikker til- og fralægning. I moderne bilfærgelejer findes faste ramper, hvorpå færgerne kan nedsænke deres bevægelige klapper. Jernbanefærgelejer forsynes med meget lange, stilbare klapper, som sikrer små stigninger på skinnelegemet selv ved store vandstandsvariationer.

Større danske fiskerihavne som Skagen, Esbjerg, Hirtshals og Hanstholm er opdelt i forskellige afsnit. Indhandling af konsumfisk til fiskeauktionshaller sker i ét bassin, mens losning af industrifisk sker i et andet bassin. Der findes særskilte liggebassiner for fiskefartøjerne. På land findes de nødvendige faciliteter til fiskeindustrien.

I Danmark er orlogsfartøjerne efter udflytningen fra Holmen i København stationeret i flådehavnen i Frederikshavn og i Korsør flådehavn.

Den stærke stigning i antallet af lystfartøjer i Danmark sidst i 1960'erne og i 1970'erne medførte bygning af en lang række nye lystbådehavne samt indretning af lystbådepladser i trafikhavne, hvor skibstrafikken er formindsket. Flere af lystbådehavnene udvikledes til marinaer, der foruden lystbådepladser kan have faciliteter som klubhus, masteskure, butikker samt plads for vinteropbevaring af bådene. Den typiske danske lystbådehavn har vanddybder på 2-4 m.

De fleste danske havne er kommunale eller kommunalt styrede selvejende virksomheder. Som aktieselskaber drives Aalborg, Associated Danish Ports (ADP), Copenhagen Malmö Port AB, (CMP), Frederikshavn, Grenaa, Nexø og Rønne. Derudover findes et antal statshavne og private havne.

Se også frihavn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Falk Burcharth: havn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89573