• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

elevator

Oprindelig forfatter JOEBra Seneste forfatter Redaktionen

Elevator. Grundprincippet i de tre almindeligste elevatortyper.

Elevator. Grundprincippet i de tre almindeligste elevatortyper.

elevator, transportmiddel til befordring af personer og/eller gods i lodret retning. En elevator defineres rent teknisk som et apparat, der kører mellem mindst to ladesteder og er styret af lodrette skinner i en lukket skakt; dette til forskel for andre hejseværker, hvor byrden hænger frit, fx kraner. Der findes tre elevatortyper, som relaterer sig til den måde, hvorpå elevatorstolen flyttes op og ned i skakten.

Ordet elevator er engelsk, af latin elevare 'løfte op, hæve'.

Direkte tovbåren

Her er ståltovene fra elevatorstolen ført over en drivskive (friktionsskive), der trækkes af en elektromotor, og en kontravægt. Kontravægten, som er afbalanceret med elevatorstolen, anvendes bl.a. for at nedsætte maskinkraften. Der er balance, når vægten af elevatorstolen plus det halve af dens belastning er lig med kontravægtens vægt. For at udligne vægten af ståltovene anvendes ved store hejsehøjder udligningstove eller -kæder fastgjort under elevatorstolen ned til skaktbunden og op til kontravægten. Tovbårne elevatorer anvendes i dag op til 110 etager.

Tovhydraulisk

Her er ståltovene fastgjort i skaktbunden og løber derfra over en ledeskive, der er anbragt på toppen af en hydraulisk cylinder, og videre ned til selve elevatorstolen. Når cylinderen skydes 1 m ud, flytter elevatorstolen sig 2 m op (1 m cylinder + 1 m tov). Det betyder, at hvis man har en cylinder, som ved en direkte hydraulisk elevator kan flytte elevatorstolen 4 etager, ved en tovhydraulisk elevator kan flytte den 8 etager. Ydermere kan cylinderen placeres på siden af skakten, hvorimod den direkte hydrauliske skal bores ned i undergrunden. Tovhydrauliske elevatorer benyttes ofte fra 4 til 10 etager.

Annonce

Direkte hydraulisk

Her er elevatorstolen fastgjort på en hydraulisk cylinder. På grund af hydraulikcylinderens længde har typen begrænsede anvendelsesmuligheder og bruges kun op til 2-3 etager.

Historie

Præcis hvornår elevatoren blev opfundet vides ikke. I det gamle Egypten anvendtes ved pyramidebyggerierne til løft af store sten en form for hejseapparat efter vægtstangsprincippet. Først omkring år 1400 findes der tegninger af en elevator, der blev trukket af andet end dyr eller håndkraft, nemlig af vinden. I begyndelsen af 1800-t. begyndte man at lave elevatorer, som blev drevet mekanisk. Disse var konstant kørende med dampmaskinen som drivkraft. De fandtes i miner, hvor man læssede godset ind i nogle kurve, som var ophængt med jævne mellemrum. Kurvene kunne også bruges til transport af personer ned i og op af minen. Denne type blev senere udviklet til de såkaldte paternosterelevatorer, som kører i to skakter, der ligger ved siden af hinanden. I Danmark er den mest kendte nok den, der findes på Christiansborg. Her er elevatorstolene sat i forlængelse af hinanden fordelt over de to skakters længde. De vender dog ikke rundt i øverste og nederste stilling, men kører sidelæns.

Sikkerhedsanordninger

I 1853 opfandtes et fangapparat, der forhindrede elevatoren i at styrte ned, hvis bæremidlet svigtede. Fra da af var det utænkeligt at opstille en elevator uden denne sikkerhedsforanstaltning, og i 1900-t. blev dette fangapparat videreudviklet, bl.a. til en elevator, som er forsynet med et hastighedsstyret fang. Her er elevatoren opstillet i en helt lukket skakt, og under elevatorstolen er der udspændt et stykke lærred fastgjort til en ramme, der dækker hele elevatorstolens bund, og som har forbindelse med elevatorens fang, hvilket er nogle kiler, der går ind og klemmer på skinnerne. Der skal så en forudbestemt kraft, stammende fra luftens tryk, til at påvirke fanget, når elevatoren bevæger sig nedad med en hastighed, der er større end den normale hastighed.

I dag må ingen tovbårne elevatorer opstilles uden en hastighedsstyret fangmekanisme. Den virker ved, at en wire, der er fastmonteret på elevatorstolens fangapparat, kører over en skive med svingklodser, ned omkring en vendeskive i skaktbunden og videre op til fangapparatet. Hvis elevatoren begynder at køre nedad med større hastighed end normalt, bliver svingklodserne tvunget længere ud, hvor de griber fat i nogle fastmonterede spærreklodser, som fastlåser skiven. Når wiren står stille, vil den trække fangapparatet til og fastlåse fanget, hvorved elevatoren bringes til standsning.

Hydrauliske elevatorer er forsynet med en anordning, som aktiveres, når elevatoren er standset på etagen. Den forhindrer, at elevatoren kan forsvinde fra etagen pga. lækage i hydrauliksystemet. Tovhydrauliske elevatorer har ud over ovennævnte et tovslæksfang, som vha. stærke fjedre påvirker fanget og stopper elevatoren.

Styringen af de første elevatorer var meget simpel. Det foregik vha. et såkaldt styretov, som man kunne komme til inde i elevatoren og på etagerne. Styretovet havde forbindelse med en slags omskifter. I de helt gamle elevatorer vendte man dampen til dampmaskinen, og da det blev elektromotorer, der trak elevatorerne, vendte man strømmen til motoren. I dag styres det hele elektronisk.

Eftersyn

I Danmark er det ved lov påbudt elevatorejerne hver måned at foretage eftersyn af elevatoren. Eftersynet skal udføres af en af Arbejdstilsynet anerkendt person/firma og dække både sikkerheds- og driftsmæssige forhold. Hvert 2. kalenderår skal elevatoren underkastes en besigtigelse foretaget af Arbejdstilsynet. Besigtigelsen inkluderer bl.a. en fangprøve samt kontrol af døre, låse, stopanordninger samt tove og drivskiver.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Brassel: elevator i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69885