Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

høvling

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Høvling. Klassisk høvl til spåntagning i træ. Ved bløde træsorter danner jernet en lille vinkel med sålen (30-40°), mens vinklen er stejlere (over 45°) til hårdt træ og endetræ.

Høvling. Klassisk høvl til spåntagning i træ. Ved bløde træsorter danner jernet en lille vinkel med sålen (30-40°), mens vinklen er stejlere (over 45°) til hårdt træ og endetræ.

høvling, shaping, spåntagende arbejdsproces oftest til bearbejdning af træ og metal. Værktøjet, høvlen, udfører en retlinjet bevægelse, hvorved der frembringes plane flader, spor eller profiler på et emne, som er opspændt på en høvlebænk eller i en høvlemaskine. Spåntykkelsen bestemmes af det skærende værktøjs fremspring, som afskærer en spån på hver tur frem, mens den på returslaget løftes væk fra emnet. Dette gør høvling til en ufleksibel og urentabel proces især inden for metalbearbejdning; høvling er her afløst af fræsning.

En træhøvl består af en stok, der er forsynet med et håndtag. I stokken er høvljernet fastklemt med en kile og stikker neden for underpladen (sålen). En skrubhøvl bruges til tykkere spåner, mens en slethøvl bruges til finere arbejder. Afhængigt af formål anvendes en falshøvl til false, en simshøvl med skær helt ud til siden til gesimser, en bugthøvl til buede kanter og en langhøvl (rubank) til afretning af lange flader. Se også spåntagende bearbejdning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Grauslund: høvling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95614