Vridningsmoment, inden for statikken et moment, som drejer omkring bjælkeaksen (bjælkens længderetning). Vridningsmomenter kan skyldes, at ydre kræfter på bjælken angriber uden for bjælkens symmetriplan. I aksler udnyttes vridningsmomenter til overføring af kræfter fra en motor til fremdrivende hjul eller skrue.