materialeegenskaber

Materialeegenskaber, fysiske betingelser, i bygge- og konstruktionsteknik egenskaber for materialer, der anvendes i en konstruktion. Det er af stor betydning at kende de indgående materialers mekaniske egenskaber.

Hvis egenskaberne er ens overalt, kaldes materialerne homogene; fx er stål og aluminium homogene, mens beton ikke er det. Isotrope materialer har ens egenskaber i alle retninger; stål, aluminium og beton er stort set isotrope, hvorimod træ er udpræget anisotropt, bl.a. ved at være langt stærkere i vækstretningen end vinkelret på denne. Nogle materialer, fx konstruktionsstål, får ved træk betydelige blivende forlængelser før et brud og kaldes seje, andre, fx beton, bryder ved træk efter ret ubetydelige forlængelser og kaldes skøre. Over for tryk er beton derimod et sejt materiale. De spændingsforhold, der karakteriserer overgangen fra elastisk til plastisk tilstand, er en af de væsentligste egenskaber for stål, og for beton er trykstyrken en af de vigtigste egenskaber.

I konstruktionsteknik er det ofte andre egenskaber end de mekaniske, der har interesse. Materialernes elektriske, magnetiske, korrosions-, termiske og optiske egenskaber har betydning for konstruktionen. I dag anvendes ofte keramiske eller polymere stoffer for at opnå nye eller forbedrede egenskaber. Dette kan også opnås ved at sammensætte materialer med forskellige egenskaber, fx armering af beton.

Se også materialeprøvning.