Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

styrkelære

Oprindelig forfatter CDy Seneste forfatter Redaktionen

styrkelære, læren om materialers og konstruktioners deformationer og bæreevne under forskellige geometriske, fysiske og statiske eller dynamiske betingelser.

De geometriske betingelser beskriver sammenhæng mellem deformationer i konstruktionen og bevægelser i denne udtrykt som flytninger eller drejninger. De fysiske betingelser er materialeegenskaber som fx elasticitet, plasticitet, svind, krybning og temperaturdeformationer. De statiske og dynamiske betingelser giver sammenhængen mellem ydre belastninger på konstruktionen og snitlasterne i den under hhv. ligevægt og svingninger.

Kravene til konstruktioner stilles i anvendelses- og brudgrænsetilstande, hvor anvendelsesgrænsetilstanden er grænsen mellem acceptabel og uacceptabel tilstand under normal brug. Den kan fx være karakteriseret ved revnedannelse, store deformationer, utætheder eller generende svingninger for benyttelsen eller for personer. Ved beregninger i denne tilstand forudsættes lasten at have værdier, som må forventes kun at forekomme nogle få gange i løbet af konstruktionens levetid. Konstruktionen regnes her at være i en elastisk tilstand. For jernbetonkonstruktioner regnes der dog med, at betonen er revnet i trækzonen, så trækkræfter alene optages af armeringen. I brudgrænsetilstanden er konstruktionen som helhed eller dele af den på grænsen til brud. Denne tilstand kan fx være karakteriseret ved brud i materialer ved statisk last eller ved udmattelse, dannelse af flydemekanisme, instabilitet i form af udknækning af søjler, kipning af bjælker eller ved væltning af søjler eller deformationer, som gør konstruktionen ubrugelig.

Annonce

Belastningen på en konstruktion omfatter egenlast (lasten hidrørende fra egenvægten), nyttelast (fx køretøjer på en bro) og naturlast (fx vind og bølger). Beregning af brudgrænsetilstanden sker med værdier af nyttelast og naturlast, der er fastsat ud fra sandsynligheden for ekstreme påvirkninger, se last. For styrker regnes med værdier, der kun er en meget lille sandsynlighed for ikke at opnå. Et klassisk eksempel på beregninger i brudgrænsetilstanden er anvendelse af brudlinjeteorien for plader. Se også brud.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claës Dyrbye: styrkelære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166311