Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

last

Oprindelig forfatter CDy Seneste forfatter Redaktionen

last, (af mnty. last, afledt af lade 'læsse'), inden for byggeteknik de kræfter, der påvirker bærende konstruktioner hidrørende fra egenvægt, nyttelast (fx personer og møbler i bygninger eller køretøjer på broer) og naturlast (fx sne, vind, bølger og jordskælv). Derudover kan der forekomme såkaldt ulykkeslast ved påkørsel eller skibsstød.

Ved projektering af bærende konstruktioner kendes lasterne ikke på forhånd, men de må fastsættes til så store værdier, at risikoen for svigt af konstruktioner med alvorlige konsekvenser som følge af overbelastning bliver ekstremt lille. Det fastlægges i nationale og europæiske normer, hvordan lasternes værdier skal bestemmes. Normerne sikrer mod konkurrence på bekostning af sikkerheden.

Lastfastsættelse sker ud fra statistiske betragtninger, og der tages fx hensyn til, at sandsynligheden for, at der samtidig forekommer meget store laster på alle etager i et højhus, er lille i forhold til sandsynligheden for, at de kun forekommer på en eller nogle få af etagerne. Egenvægt indføres med den forventede værdi, andre laster med en karakteristisk værdi, ofte en, der med 98% sandsynlighed ikke overskrides i løbet af et år. Et enkelt lastbidrag indføres med en regningsmæssig værdi, der fås ved at gange den karakteristiske værdi med en partialkoefficient, der for nyttelast typisk sættes til 1,3 og for naturlast ca. 1,6. De øvrige lastbidrag indføres med en såkaldt sædvanlig værdi, der ofte fastsættes til halvdelen af den karakteristiske.

Annonce

Virkningen af en last på konstruktioner kan afhænge af, hvor længe lasten virker. Ved påføring af en last sker der øjeblikkelige deformationer, men afhængigt af de benyttede materialer vil der kunne ske øgede deformationer, når lasten virker gennem længere tid. Dette gælder både for byggematerialer som beton og træ og for jorden, hvorpå konstruktionerne er opført. Hvis de fremkaldte deformationer forsvinder igen ved aflastning, kan lasten regnes som en korttidslast, i modsat fald regnes den for en langtidslast. Disse begreber er vigtige, ikke mindst fordi også bæreevnen er følsom for lastens varighed. Fx kan træ modstå en væsentlig højere korttidslast end langtidslast.

En last regnes for dynamisk virkende, hvis den medfører accelerationer af betydning for konstruktionens virkemåde, ellers regnes den for statisk. Fx er vindlast statisk virkende på de fleste bygværker, men på høje og slanke konstruktioner er den dynamisk virkende.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claës Dyrbye: last i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114922