gulv

Gulv, Et gulv er enten anbragt direkte på jord, gulv på jord, eller på en etageadskillelse. Det består af en belægning og en bærende konstruktion, undergulv. Gulvkonstruktioner og valg af gulvmateriale afhænger af underlaget og de funktionskrav, man stiller mht. karakteren og brugen af de rum, hvori gulvet lægges. Der kan stilles krav til egenskaber som modstand mod slid, slag og deformation fra maskiner, møbler o.l., modstand mod vand, fugt, kemiske påvirkninger og brand. Af komfortmæssige krav skal der ved valg af gulvkonstruktion tages hensyn til fx varmelednings- og varmeisoleringsevne, lydtekniske og elektrostatiske egenskaber, elasticitet og hårdhed, rengøring, overfladestruktur og udseende. Endelig kan fremføring af tekniske installationer spille en rolle ved udformningen af gulvkonstruktionen.

I ældre bygninger, hvor etageadskillelsernes primære konstruktion består af træbjælker, spænder gulvbrædderne fra bjælke til bjælke og er ofte af fyrretræ, forsynet med fer og not; men også hårdere og ædlere træsorter som bøg, teak og mahogni kan anvendes. Oftest er gulvbrædder, parketstave, af disse sidstnævnte træsorter pga. høj pris og stor hårdhed tynde og så korte, at de ikke kan spænde mellem bjælkerne, hvorfor de lægges på et undergulv, blændgulv, af en billigere kvalitet.

I nye huse består den primære bærende etageadskillelse oftest af jernbeton, og gulvbelægningen kan være af træ, en membran, natursten, et keramisk materiale eller støbt. Ved trægulv hviler brædderne eller stavene på strøer, der vha. kiler gøres vandrette. En membran kan fx være tæppe, linoleum, kork, gummi eller plastic. For alle de nævnte materialer gælder, at de klæbes på et afretningslag, der sørger for, at gulvfladen er vandret. Membraner kan også anbringes på traditionelle bræddegulve, hvis disse først belægges med hårde træfiberplader. Natursten og keramiske materialer som fx mosaik og klinker lægges i mørtel på et afretningslag med eller uden fald. De støbte gulvbelægninger kan fx være beton eller asfalt, der udstøbes vandret eller med en ønsket hældning enten direkte på etagedækket eller på et lydisolerende lag, et såkaldt svømmende gulv.

Gulvbelægning af plast, populært kaldet vinyl, i form af fliser eller lange baner er fjedrende som følge af den lagdelte opbygning med underliggende skumlag. Den styrkegivende plast er ofte polyvinylklorid som homopolymer eller copolymer med vinylacetat. Gulvbelægninger af vinyl kan iblandes elektrisk ledende fyldstoffer for at forhindre ophobning af statisk elektricitet, der kan blive farlig sammen med brændbare gasser, fx på skade- og operationsstuer. I industrimiljøer med tunge belastninger laves gulvbelægninger ofte af gummi. Den ældste type gulvbelægning af kunststof er linoleum.