Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

etageadskillelse

Oprindelig forfatter JM-P Seneste forfatter Redaktionen

etageadskillelse, vandret bygningskonstruktion, der adskiller to etager i en bygning. Hvis adskillelsen er placeret mellem to lejemål, skal den opfylde en række krav, fx være lys-, lugt- og loppetæt, brandsikrende og lydisolerende. Derudover medvirker den til at føre lodret belastning fra personer og indbo til væggene samt til afstivning af huset. Etageadskillelsen er oftest skjult af de synlige overflader, gulvet og loftet. De bærende funktioner opfyldes af materialer som stål, træ, beton mv., se bjælkelag, dækelementer, hulstensdæk og hvælving.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johs. F. Munch-Petersen: etageadskillelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72479