Normandie-broen over floden Seine ved Le Havre.

.

Normandie-broen, vejbro over Seinens munding ved Le Havre. Ved fuldførelsen i 1995 havde Normandie-broen med 856 m det største frie spænd blandt skråstagsbroer, over 250 m længere end det hidtil største spænd for denne brotype.

Broen har to 215 m høje betonpyloner, hvorfra skråstagene fører ned til brodrageren. I de midterste 624 m af hovedfaget er brodrageren udført i stål, mens de ydre dele af hovedfaget og alle sidefag har brodrageren udført i beton.

Se også bro.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig