Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Langebro

Oprindelig forfatter NJGi Seneste forfatter Redaktionen

Langebro set fra Islands Brygge.

Langebro set fra Islands Brygge.

Langebro, navn på en række broer, der siden 1690 har ført over havneløbet i København. Den nuværende bro, tegnet af arkitekten Kaj Gottlob, blev indviet i 1954, hvor den gav en stærkt tiltrængt udvidelse af trafikkapaciteten til Amager.

Langebro består af en vejbro med to faste buefag i beton og over sejlløbet et klapfag i stål med dobbelt klap. Den lavereliggende, enkeltsporede jernbanebro i stål med et dobbelt svingfag blev sløjfet i slutningen af 1990'erne.

Se også bro.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jørgen Gimsing: Langebro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114429