Christian X's Bro.

.

Christian X's Bro.

.

Alssundbroerne, to broer, der fører over Als Sund ved Sønderborg; en kombineret vej- og jernbanebro fra 1930 og en vejbro fra 1981. Den ældste bro, Christian X's Bro, tegnet af Anker Engelund, er udført i stål med to buefag og et 30 m langt klapfag. Den overfører en tosporet vej, en gangsti og et jernbanespor. Den er 331 m lang og 12,6 m bred. Gennemsejlingshøjden - uden broåbning - er 5 m.

Den nye bro, der er forbeholdt biltrafik (motortrafikvej), er bygget som en højbro med en samlet længde på 660 m og en fri gennemsejlingshøjde på 33 m under hovedfaget. Den er udført som en bjælkebro i forspændt beton med et hovedspænd på 150 m.

Se også bro.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig